
MT Højgaard finder ny topchef
Med øjeblikketlig virkning tiltræder Steffen Baungaard som ny adm. direktør og koncernchef i MT Højgaard. Det oplyser virksomheden i en meddelelse.
Baungaard har et godt kendskab til entreprenørvirksomheden, da han siden 2021 har siddet i selskabets bestyrelsen. Derudover har han næsten 25 års erfaring fra stillinger som adm. direktør for HusCompagniet og koncerndirektør i NCC Danmark samt bestyrelsesarbejde i adskillige nordiske bygge- og anlægsvirksomheder samt leverandører til branchen.
- Vi er glade for, at Steffen har sagt ja til at stå i spidsen for koncernen. Med Steffen sikrer vi kontinuitet og får samtidig en koncernchef med en stærk kombination af strategisk overblik, dyb brancheindsigt og omfattende ledelseserfaring. Dermed kan vi accelerere den positive udvikling i den danske kerneforretning ved en konsekvent eksekvering af vores strategiske prioriteter, siger bestyrelsesformand Carsten Dilling.
Steffen Baungaard afløser Henrik Mielke, der dog vil være tilknyttet koncernen i en overgangsperiode og færdiggøre igangværende opgaver. Henrik Mielke har siden 15. marts 2022 været adm. direktør for MT Højgaard Holding. Inden da var han i syv år adm. direktør for forretningsenheden Enemærke & Petersen.
- Henrik har været i koncernen i samlet 27 år og har blandt andet skabt fantastiske resultater i Enemærke & Petersen. Henrik er en rigtig god forretningsmand, der har udfyldt en række nøglepositioner i koncernen. Han har som koncernchef stået for en vigtig fokusering af koncernen samt været en drivkraft i den videre udbredelse af strategiske byggepartnerskaber og nye samarbejdsformer, som er et fokusområde for os og sætter en ny standard i byggebranchen, siger Carsten DIlling.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.