dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

MT Højgaard vinder ordre til halv mia. kr.: Skal bygge bro over Guldborgsund

Banedanmark har tildelt MT Højgaard Holdings forretningsenhed MT Højgaard Danmark ordren på etablering af en ny jernbanebro over Guldborgsund. Totalentreprisen har en værdi på 509 mio. kr.
11. AUG 2022 13.26

MT Højgaard har landet et stor ordre fra Banedanmark. Kontrakten, der har en værdi på 509 mio. kr., indebærer opførelsen af en ny jenbanebro over Guldborgsund. Den nye bro skal opføres syd for den eksisterende Kong Frederik IX’s bro over Guldborgsund som en 300 meter lang klapbro.

Broen vil bestå af 13 betonsektioner, der placeres på 170 centimeter tykke, borede bropiller. Som led i broarbejderne skal MT Højgaard Danmark bl.a. udvide banedæmningen, uddybe Guldborgsund, udføre jord- og støttekonstruktioner samt gennemføre en række sporarbejder.

Banedanmark opfører den nye bro for at styrke infrastrukturen i forbindelse med Femern-projektet. Projektet er vigtigt for anlægsambitionerne i MT Højgaard Danmark.

- Ny Kong Frederik IX's bro er et vigtigt projekt. Forholdet til bygherren Banedanmark og udførelsen af et så strategisk infrastrukturprojekt betyder meget for os. Vi skal både bruge vores faglige kompetencer og ressourcer inden for vandbygning, anlægsbeton, fundering, stålbroer og jordarbejde. Opgaven er dermed en milepæl, hvor vi viser flaget på en bredere del af det danske anlægsmarked, siger Niels Holm Mikkelsen, der er sektionsdirektør i MT Højgaard Danmark, i en meddelelse.

Frem til april 2023 arbejder MT Højgaard Danmark sammen med rådgiverne om at projektere broen. Derefter starter selve udførelsen, som løber frem til andet kvartal i 2026. I projektets levetid vil der blive etableret en arbejdshavn samt et produktionssite til betonelementer ved siden af broen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.