
KØBENHAVN: Efter først at skulle være udsendt 15. oktober, derefter 1. november og siden 22. november er udbuddet af Nordhavnstunnelen nu endelig klar, oplyser Vejdirektoratet, der er bygherre på projektet, i en pressemeddelelse.
- Vi har det sidste halvandet år arbejdet med planlægning og udarbejdelse af udbudsmateriale, og det er en stor milepæl, at vi nu kan gå i udbud og dermed gå i gang med næste etape af projektet nemlig at finde en entreprenør, der kan udføre arbejdet i marken, siger Silas Nørager, senior projektleder i Vejdirektoratet, og ansvarlig for byggeriet af den kommende Nordhavnstunnel.
I udbudsmaterialet er der blandt andet et væsentlig fokus på bæredygtighed.
- Vi har lyttet til markedet og vi er spændte på at se, hvordan markedet tager imod vores idéer i udbudsmaterialet. Her tænker vi blandt andet på krav til CO2-afregning og krav til 3-, 4-, og 5D modellering, siger Silas Nørager.
Hurtig proces
Opgaven om opførelsen af den 1,4 km lange tunnel, der skal forbinde Østerbro og Nordhavn, udbydes som en totalentreprise.
Fire virksomheder vil blive prækvalificeret til at byde på opgaven, den udvælgelse forventes klar i starten af 2022. Derefter skal de udvalgte entreprenører aflevere deres endelige tilbud i andet kvartal. Håbet med den forholdsvis korte udbudsproces er, at kontrakttildelingen kan finde sted i sommeren 2022.
Nordhavnstunnelen er budgetteret til at koste 3,4 mia. kr. og skal efter tidsplanen tages i brug i slutningen af 2027. Projektet finansieres af By & Havn I/S, Københavns Kommune og det fremtidige selskab for Lynetteholmen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.