dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ny arkitekturpolitik skal guide kommunerne i fremtidens byggeri

Regeringen lancerer ny arkitekturpolitik, der skal hjælpe kommunerne med at skabe bæredygtige byer, bevare kulturarven og prioritere renovering frem for nybyggeri.

Kulturministeren, social- og boligministeren og ministeren for byer og landdistrikter har lavet en fælles arkitekturpolitik, der særligt skal være en guide til kommunerne om, hvad og hvordan der skal bygges. 

Politikken skal fungere som et slags fælles kompas for, hvordan der bygges og udvikles i Danmark. Den er udarbejdet på baggrund af hvidbog og anbefalinger fra ekspertgruppen for national arkitekturpolitik, som udkom med sine anbefalinger i marts 2025.

Desuden skal den understøtte bæredygtigt byggeri, levende byer og landsbyer samt bevarelse af kulturarven. Der lægges vægt på vedligeholdelse, transformation og cirkulært byggeri frem for nedrivning og nybyggeri. Samtidig opfordrer den til at tænke mere helhedsorienteret, sikre plads til natur og skabe blandede byer med varierede boligtyper, så flere livsfaser og behov kan rummes.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) understreger, at politikken skal være afsæt for dialog og lokal forankring:

-  Jeg håber, at man vil tage samtalen overalt i landet, inden de første streger tegnes, og inden det første spadestik tages. I den forbindelse er det vigtigt for mig at slå fast, at løsningerne ikke skal dikteres fra Christiansborg, men findes lokalt i kommunerne, dér hvor byggerierne skal finde sted, siger han. 

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) peger på, at bedre udnyttelse af eksisterende bygninger både gavner klima og kulturarv:

- Nedrivning bør altid være sidste udvej. Derfor er jeg i gang med at ændre bygningsreglementet, så lovgivningen i højere grad vil fremme renovering og brugen af genanvendte og biogene materialer frem for at rive ned og bygge nyt. På denne måde kan vi bedst passe på vores fortid – og på vores fremtid, siger hun. 

Læs den nationale arkitekturpolitik her.

ap

 

 


 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/ny-arkitekturpolitik-skal-guide-kommunerne-i-fremtidens-byggeri

GDPR