Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab har indgået en aftale med energiselskabet OK om at etablere syv lynladestandere til flextrafikken. Ladestanderne placeres ved hospitaler i regionen og skal bidrage til at elektrificere kørslen. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.
- Vi er stolte over både at bidrage til den grønne omstilling af flextrafikken i Nordjylland og samtidig styrke mulighederne for opladning for private elbilister. Denne løsning og placeringen ved Regionens hospitaler gør ladestanderne tilgængelige for mange og understøtter effektivt omstillingen, siger Thor Folmann Krarup, e-mobilitetschef i OK.
Ladestanderne får en effekt på 300 kW og skal opstilles i blandt andet Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Farsø og Hobro. De ventes klar senest i juli 2027. Placeringen ved hospitaler er valgt, fordi de fungerer som centrale knudepunkter for flextrafikken.
- Vi er rigtig glade for aftalen om lynladere ved Regionens hospitaler. Det er et vigtigt rygstød til den grønne omstilling af flextrafikken, at vi får et stærkt og geografisk bredt ladenetværk, som gør den kollektive transport til et endnu mere fornuftigt valg – også når man som patient eller pårørende skal til hospitalet, siger Poul Kristensen (S), der er formand for Udvalg for Miljø, Mobilitet og Uddannelse i Region Nordjylland.
Ifølge regionen er omkring 97 pct. af den regionale buskørsel i dag fossilfri eller emissionsfri, mens det gælder cirka 75 pct., når by- og lokalruter medregnes. Næste skridt er flextrafikken, hvor der i et kommende udbud i 2027 stilles krav om emissionsfrie personvogne.
Ladestanderne vil være forbeholdt flextrafikken i tidsrummet kl. 09.00-15.00, mens de uden for dette tidsrum bliver åbnet for private elbilister. Aftalen løber fra 2027 til 2037, og hver ladestander får to ladepunkter, så i alt 14 elbiler kan lade samtidig.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













