900 mio. kr.
Så meget er regionernes udgifter til hospitalmedicin vokset fra 2022 til 2024. Regionernes samlede udgifter til medicin er vokset med over tre mia. kr. siden 2018.
Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Mads Duedahl (V), regionsrådsformand i Nordjylland og næstformand i Danske Regioner, frygter, at de stigende medicinpriser kan ende med at rive tæppet væk økonomisk under regionerne.
- Det er uholdbart for sundhedsvæsenet, siger han og fortsætter:
- Udgifterne til hospitalsmedicin vokser hastigt i disse år, og der er brug for, at regioner og regeringen går sammen og finder en løsning.
Derfor foreslår Danske Regioner, at regeringen indfører en model for risikodeling for ny dyr sygehusmedicin. Det skal holde hånden under sundhedsvæsenet, når medicinudgifterne stiger, lyder det.
Med til forhandlingsbordet
Den nye sundhedsreform komplicerer problemet yderligere, lyder det fra Danske Regioner. En reform som sætter endnu mere fokus på det nære sundhedsvæsen.
- Vi er meget enige i at der skal investeres i indsatser tættere på borgerne, men det betyder også at hospitalerne bliver mere sårbare i forhold til store stigninger i udgifterne til medicin til fx ny kræftmedicin. Derfor er det afgørende med en model for, hvordan regioner og stat deler risikoen, siger Mads Duedahl.
Sundhedsreformen løfter dog den årlige ramme til driftsudgifter løbende de kommende år til samlet 6,4 mia. kr. i 2030.
Samtidig giver reformen sundhedsvæsenet en historisk stor økonomisk investeringsmotor stigende til 4,4 mia. kr. i 2030 målrettet det nære sundhedsvæsen og de områder af Danmark, der trænger mest.
Regionerne har taget forslaget om risikodeling med til forhandlingsbordet, hvor de i disse dage forhandler med regeringen om en økonomiaftale for 2026.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.