dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Pensionsselskab og Diakonissestiftelsen står bag nyt friplejehjem i Brøndby
Brøndby Kommune ligeledes stillet krav om, at friplejehjemmet opføres i naturlig sammenhæng med villakvarteret og at de grønne arealer og byrummet omkring plejehjemmet er åbne, så der er adgang for alle. Der bliver desuden fokus på biodiversitet, der skal fungere som ledetråd i udformningen af de grønne arealer.
Foto: ERIK arkitekter

Pensionsselskab og Diakonissestiftelsen står bag nyt friplejehjem i Brøndby

Brøndby Kommune har indgået en aftale med PensionDanmark Ejendomme, der køber grunden på Fagervangen 2, som skal bruges til et nyt plejehjem. Det nye friplejehjem skal opføres af pensionsselskabet og drives af Diakonissestiftelsen.
8. MAJ 2024 14.50

BRØNDBY: PensionDanmark har med skitseprojektet ’Louisehjemmet Vesterled’ vundet Brøndby Kommunes udbud ifm. salget af Fagervangen 2.  Louisehjemmet Vesterled bliver det første friplejehjem, der opføres efter en partnerskabsmodel, som PensionDanmark og Diakonissestiftelsen er gået sammen om. Det oplyser PensionDanmark i en pressemeddelelse.

Det er to meget kompetente partnere, der nu skal opføre og drive et friplejehjem i Brøndby. Samarbejdet forener Diakonissestiftelsens fokus på kærlig og respektfuld pleje med
PensionDanmarks fokus på at udvikle moderne byggerier med lavt klimaaftryk. Derfor er jeg også helt tryg ved, at det nye friplejehjem både kommer til at levere velfærd på et højt niveau og samtidig vil bidrage til en positiv og bæredygtig udvikling af Brøndby, siger borgmester Kent Magelund (S).

Det nye friplejehjem vil blive opført med en certificering på minimum DGNB Guld, som har været et af kriterierne i udbudsbetingelserne. Det betyder, at byggeriet skal leve op til høje krav om klima- og miljøpåvirkning, sundhed, samspil med lokalområdet og en række sociale faktorer.

- Vi er stolte af at blive valgt til at opføre Louisehjemmet Vesterled til Brøndbys ældre. Det bliver et moderne byggeri, der understøtter fællesskab, natur, sammenhæng og naboskab, og vi glæder os til et nyskabende samarbejde med kommunen og Diakonissestiftelsen, som forener de bedste rammer om en god seniortilværelse med et godt afkast til vores medlemmers pensionsopsparinger, siger Marius Møller, direktør for PensionDanmark Ejendomme.

Louisehjemmet Vesterled, der bliver tegnet af ERIK arkitekter, vil få 104 boliger med tilhørende fælles- og servicearealer i alt 9.244 kvm. Byggestart ventes i starten af 2024, og det projektet forventes at stå færdigt i 2027.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.