RINGKØBING-SKJERN: Ringkøbing-Skjern Kommune er på vej med et erstatningskrav mod sin tekniske rådgiver i en sag om en bredbåndskontrakt som kommunen måtte ophæve på grund af fejl i udbudsprocessen. Den tekniske rådgiver sender imidlertid Sorteper videre til den juridiske rådgiver
Kommunen har besluttet at kræve et ikke nærmere specificeret erstatningsbeløb af rådgivningsvirksomheden Netplan, oplyser borgmester Iver Enevoldsen (V) til DR Midt & Vest, men Netplans ejer Torben Rune fastholder at hans firma har 'leveret den rådgivning vi er blevet bedt om'. Om Ringkøbing-Skjern Kommune også vil gøre erstatningskrav gældende overfor den juridiske rådgiver, advokatfirmaet Bech-Bruun, er der endnu ikke taget stilling til.
Erstatningsspørgsmålene er kommet op efter at Ringkøbing-Skjern Byråd forleden ophævede bredbåndskontrakten til 70 mio. kr. med Eniig, det tidligere Energi Midt. Kontrakten blev indgået uden at kommunen havde givet andre udbydere en chance for at byde ind.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.