Regering sænker beløbs­grænse for udenlandsk arbejds­kraft

Det bliver lidt lettere for danske virksomheder at hente mere udenlandsk arbejdskraft. Det sker efter længere tids tovtrækkeri mellem regeringspartierne, som har forhandlet om den årelange strid.

Beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra 16 udvalgte lande udenfor EU sænkes fra 514.000 kroner til 300.000 kroner årligt. Det fremgår af pressemøde mandag.

De 16 lande er USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.

- Det er et nybrud i den danske model, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Ordningen skal alene gælde for virksomheder, der er omfattet af en overenskomst under Fagbevægelsens Hovedorganisation eller Dansk Arbejdsgiverforening. 

Samtidig indføres som et initiativ mod social dumping et krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter, som skal gøre det nemmere for myndighederne at kontrollere, at arbejdet foregår på lovlig vis. 

Strid i regeringen

Det er i høj grad udenlandsk arbejdskraft, der betaler skat i Danmark, der særligt de senere år har løftet den danske økonomi med milliarder af kroner.

Emnet har i årevis været et stridspunkt mellem særligt Venstre, der gerne vil have mere arbejdskraft, og Socialdemokratiet, som ikke vil underminere de danske arbejdsmarked og gode forhold for danske arbejdstagere.

Begge partier har været betænkelige ved at øge indvandring fra menapt-landene, som er en række overvejende muslimske lande.

Siden Moderaternes indtog i dansk politik, har partiet og dets erhvervsbagland presset særligt på, og partiet foreslog for to år siden, at det skal gælde for virksomheder med overenskomst.

Klappet af med fagbevægelsen

Også hensyn til fagbevægelsen har fyldt, men aftalen er klappet af med dem.

Både Venstre og Moderaterne, som gerne vil have mere udenlandsk arbejdskraft, afviser, at det er blevet til en mindre ordning end håbet under forhandlingerne.

- Du kalder det en lille ordning, men jeg er ret sikker på, at det er et gigantisk nybrud i forhold til, hvordan vi rekrutterer, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Ordningen skal sættes ud af kraft, hvis der kommer for mange arbejdsløse i Danmark, så udlændinge ikke kan tage danske job. Men ellers er der ikke noget loft ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V).

- Hvis vi kommer i en situation, hvor arbejdsløsheden stiger, så bliver denne ordning lukket ned, for så vil der være mere dansk arbejdskraft. Det ændrer ikke ved, at det er en ordning, der her og nu, hvor ledigheden er lav, giver virksomhederne mulighed for at rekruttere, siger Lose.

Selv om udenlandsk arbejdskraft har løftet dansk økonomi gevaldigt, så kommer væksten i høj grad fra udlændinge på andre ordninger.

- Den store vækst fra udenlandsk arbejdskraft kommer fra de 80 procent, der er europæere, og fra dem, der er på beløbsordningerne, siger udlændingeminister Kaare Dybvad Bek.

KL: Husk integrationen

KL tager positivt imod den nye aftale, som kan skaffe nødvendig arbejdskraft, men minder om, at det er vigtigt at have øje for det ansvar, der følger med international arbejdskraft.

- Vi skal lære af fortiden og huske, at når vi rekrutterer arbejdskraft udefra, handler det om mere end blot at besætte stillinger. De mennesker, der kommer hertil, skal også have en bolig, lære dansk og have plads i daginstitutioner og skoler. De skal med andre ord integreres i lokalsamfundet. Her har kommunerne en stor, kompleks og økonomisk tung opgave, som bør være et vigtigt opmærksomhedspunkt fremadrettet – både lokalt og på Christiansborg, siger Steen Christiansen (S), formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget.

Folketinget skal stemme om aftalen, men det ventes at blive formalia, da regeringen i forvejen har sikret sig et flertal.

/ritzau/ak

12.50 tilføjet bl.a. kommentar fra KL.