
Folketinget bruger i disse år milliarder af skattekroner på nye veje og jernbaner, der skal binde Danmark bedre sammen og gøre os alle sammen rigere. Men en lang række af de milliarddyre anlægsprojekter har den stik modsatte effekt - de gør samfundet fattigere.
Det viser en gennemgang af de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger af projekterne i infrastrukturplanen 2035, som Ingeniøren har foretaget.
Otte af projekterne, der sammenlagt koster næsten 18 mia. kr. at anlægge, er partierne bag aftalen gået videre med, selvom de giver et samfundsøkonomisk underskud. Og det er ikke småpenge. Det samlede underskud er på syv mia. kr.
Det betyder, at selvom projekterne muligvis forbedrer trafikken lokalt i de enkelte områder, står det langt fra mål med udgifterne, som skatteydere og virksomheder i resten af landet skal betale.
Dermed gør de ‘samlet set landet fattigere’, konstaterer Otto Anker Nielsen, der er professor i transportmodellering på DTU.
Når projekterne samtidig har store negative konsekvenser for natur og miljø, er det bedre at droppe dem, mener han.
- Det ville være bedre at bruge pengene på noget andet, siger Otto Anker Nielsen og tilføjer, at et andet alternativ kan være at udskyde projekterne og afvente, om business casen ser bedre ud om nogle år.
Bør give anledningen til genovervejelser
Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi på Københavns Universitet, har også svært ved at se det fornuftige i at gennemføre projekterne.
- Som minimum bør den dårlige samfundsøkonomi give anledning til, at man genovervejer projekterne og kommer med andre argumenter, som ikke er inkluderet i samfundsøkonomien, siger han.
- Hvis man ikke kan det, vil det være bedre at bruge dem på noget andet.
Det seneste eksempel er byggeriet af en 40 km lang motorvej omkring Viborg. Den foretrukne løsning koster fem mia. kr, og selvom den giver et underskud på 2,1 mia. kr., og Vejdirektoratet har foreslået en billigere og bedre løsning, står regeringen fast på motorvejen.
Herudover har Ingeniøren fundet eksempler på seks andre større vejprojekter (over 300 mio. kr. i anlægspris), der er blevet godkendt til næste projektstadie på trods af underskud.
Det samme er tilfældet med en ny planlagt jernbanestrækning mellem Aarhus og Silkeborg, og listen med underskudsprojekter kan blive længere, i takt med at der bliver lavet nye analyser.
Bredt flertal så bag aftalen
Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra alle partierne i forligskredsen bag Infrastrukturaftale 2035 til listen af dumpeprojekter. Alle partier undtagen Danmarksdemokraterne er med i aftalen.
Kun SF og Enhedslisten er vendt tilbage.
- Helt generelt er der jo flere projekter i den infrastrukturplan, som ikke er vokset i vores baghave. Men vi er jo med i aftalen, da vi også har fået meget SF-politik med flere investeringer i offentlig transport, støjskærme og mulighed for at trække projekter i en grønnere retning, skriver transportordfører Mads Olsen (SF) i en sms, hvori han også nævner, at enkelte projekter på listen stadig er under forhandling og kan ende ud med løsninger, der har bedre rentabilitet.
Enhedslisten har kun stemt ja til et af projekterne på listen, en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg, der også står til et dundrende underskud. Ordfører Jette Gottlieb erkender, at projektet, især på grund af kraftige prisstigninger, ikke er så attraktivt som tidligere.
- Men det er for sent at bringe andre løsninger i spil, og så risikerer vi, at der slet ikke er noget kollektiv trafik med i planen, siger hun.
Transportminister Thomas Danielsen (V) er ikke vendt tilbage inden deadline.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.