
Over 370.000 husstande og virksomheder har ikke adgang og abonnement til bredbånd med en hastighed på minimum 100/30 Mbit/s. Det viser en ny analyse fra Danske Regioner, der opfordrer politikerne på Christiansborg til at vedtage et nyt teleforlig, så der kan etableres bedre bredbåndsløsninger i hele landet.
- Det vil give tiltrængte arbejdspladser og vækst – blandt andet i yderområderne, der netop har brug for væksten, siger næstformand i Danske Regioner, Stephanie Lose (V).
Hun nævner, at med gode bredbåndsforbindelser vil fx campingpladser og sommerhusområder kunne tiltrække flere turister, der i dag ofte efterspørger hurtig forbindelse til resten af verden.
De fem regioner har – ligesom regeringen – en målsætning om, at alle skal have adgang til hurtigt bredbånd i 2020. I dag har 88 pct. af danske virksomheder og husstande ifølge en opgørelse fra Energistyrelsen mulighed for adgang. Men der er altså stadig 12 pct., der ligger i 'sorte huller' – især i Region Sjælland, Region Nordjylland samt i Vestjylland, på Djursland og i det vestlige af Nordsjælland. Og det skal der gøres noget ved:
- Der må ikke være et digitalt A- og B-hold, hvor adgang til bredbånd og mobildækning afhænger af, hvor i landet man driver virksomhed, eller hvor i landet man bor, siger Stephanie Lose.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.