dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Rønne Havn sætter udbud igang for to etaper af havneudbygningen
Rønne Havn vil sikre at der bl.a. er plads til at udskibe flere havvindmøller med de kommende etaper af havneudvidelsen. (Arkivfoto.)
Foto: Port of Roenne

Rønne Havn sætter udbud igang for to etaper af havneudbygningen

De to næste etaper af fremtidssikringen af Rønne Havn er nu sendt i udbud. Havnen forventer at kunne indgå entrepriseaftale med en entreprenør inden årets udgang.
31. MAJ 2023 13.44

Der er travlt på Rønne Havn, der bl.a. har travlt som følge af Bornholms placering, der har øget interessen for at bruge Rønne Havn, bl.a. som udskibningshavn for havvindmøller. Derfor har havnen planer om udvidelser, der skal sikre at havnen er klædt på til den fremtidige efterspørgsel.

En del af de udvidelser, der skal fremtidssikre Rønne Havn, går nu ind i ny fase, når havnen sender de næste to etaper af havneudbygningen i EU-udbud. Med en udbygning fremtidssikrer havnen alle forretningsområder og understøtter samtidig en langsigtet funktionsopdeling af havnens aktiviteter. Endelig bliver besejlingsforholdene både ved ankomst og afgang fra havnen lettere for alle skibe, og det samme gælder for manøvreforholdene indenfor molerne.

Arbejdet med de to næste etaper af fremtidssikringen af Rønne Havn A/S begynder efterplanen i 2024, efter der er indgået kontrakt med en entreprenør. Myndigheds- og høringsprocesserne om udbygningen foregår samtidig med udbuddet. Rønne Havn A/S planlægger og gennemfører alle byggeaktiviteter under anvendelse af markedets bedste rådgivere, og i tæt dialog med relevante myndigheder.

- Som Bornholms centrale forsyningshavn er vi en forudsætning for øens vækst og udvikling. For at sikre en moderne og tidssvarende havn sætter vi nu de næste to etaper i udbud. Dermed støtter vi op om de politiske planer og skaber en styrket erhvervs- og forsyningshavn på Bornholm, hvor alle selskabets forretningsområder understøtter og supplerer hinanden, og sikrer forsyningssikkerheden for øen, siger Lars Nordahl Lemvigh, adm. direktør i Rønne Havn A/S, i en pressemeddelelse.

Udbuddet på de to næste udvidelser er et EU-udbud, hvor havnen forpligter sig til at udbyde opgaverne til entreprenører i hele EU. Alle bydere kan byde på begge etaper, men kan også vælge kun at byde på en enkelt etape.

Den færdige ombygning af havnen forventes at stå klar i 2025. Såfremt der bliver truffet endelig investeringsbeslutning om etape 3 og 4 . Det forventes at ske i slutningen af 2023, når de nødvendige myndighedstilladelser er opnået og udbudsprocessen er gennemført.

Seneste etape af udvidelserne af Rønne Havn blev afsluttet i 2022.

amp

De to kommende etaper af havneudvidelsen af Rønne Havn:

  • Etape 3 af fremtidssikringen handler om at skabe godt 100.000 m2 større projektareal i Sydhavnen bl.a. ved en delvis opfyldning af det tidligere fiskeribassin, hvor der er minimal aktivitet. Derudover etableres der en ny Ro-Ro rampe samt en ny ca. 280 m. lang kaj over for den nuværende skærvekaj i Sydhavnen.
  • Etape 4 af fremtidssikringen er en forlængelse af den søndre ydre forkastning, og en fjernelse af de indre moler samt uddybning. Derved opnås forbedrede besejlings- og manøvreforhold i havnen med et langt roligere havnebassin.  Endelig etablerer vi en multifunktionskaj i den vestlige del af havnen. Multifunktionskajen giver forbedrede muligheder for flere forretningsområder (f.eks. bulk, færger og krydstogt), og dermed generelt bedre forhold for havnens kunder som helhed.

Kilde: Rønne Havn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.