dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Silkeborgs vælgere får igen sms dagen før folkeafstemningen

Silkeborg vil gøre det igen: Med kampagnen 'beSTEM i EU' satser kommunen for fjerde valg i træk på at få flere til at stemme

SILKEBORG: Kampagnen, der i modsætning til andre kommuner, der sender sms på selve dagen, går ud på at varsko vælgerne dagen i forvejen. Og den bygger på erfaringer fra tidligere valg, hvor det lykkedes at få stemmeprocenten højere op:

- EU-spørgsmål er sædvanligvis ikke lige det, der får flest i stemmeboksen. Men ved det seneste valg til Europa-Parlamentet lykkedes det os alligevel at få flere til at stemme, og det vil vi forsøge at gentage ved folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december. Vi blander os selvfølgelig ikke i, hvad folk stemmer, men vi opfordrer alle til at bruge stemmeretten. Det er vigtigt for demokratiet, at vi alle deltager, siger borgmester Steen Vindum (V).

Alle vælgere vil dagen før afstemningen få en sms med opfordring til at stemme. 600 førstegangsvælgere får et brev, og der bliver også informeret og opfordret til at stemme via hjemmeside og Facebook.

Indsatsen bygger på demokratiprojektet 'beSTEM i Silkeborg' op til KV13. Det lykkedes at hæve de unges stemmeprocent markant, og det var også resultatet, da alle silkeborgensere blev opfordret til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2014.

Silkeborg Kommune sendte også sms til alle vælgere op til valget til Europa-Parlamentet.

 

Demokratiprojektet beSTEM i Silkeborg fik ved KV13 60,7 pct. af de unge under 30 år i stemmeboksen. Ved det foregående valg stemte kun 48,7 pct. Det var baseret på valgforskning, og redskaberne var kærlige skub, aktiverende leg og oplevelser, valgmøder på skoler, rollemodeller, opfordring pr brev og postkort og en drømmeboks, hvor unge kunne lave et 25 sekunders videoklip om deres egen drøm for Silkeborg. Projektet blev videreført ved valget til Europa-Parlamentet i 2014, hvor stemmeprocenten i Silkeborg blev 59,5 mod 48,9 i 2004 (valget i 2009 var atypisk på grund af afstemning om tronfølgeloven). Ved Folketingsvalget i juni blev især kontanthjælpsmodtagere og nydanskere opfordret til at stemme.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/silkeborgs-vaelgere-faar-igen-sms-dagen-foer-folkeafstemningen

Vi bruger cookies
Funktionelle cookies
Din login-status gemmes i en cookie, så du ikke skal logge ind hver gang du vil læse en artikel.
Valgfri cookies
Vil du lade os bruge cookies til at analysere trafikken på siden, så vi kan forbedre brugeroplevelsen?