dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Skal drive to havne
På både dansk og tysk side er opført arbejdshavne til at anlægge den 18-kilometer sænketunnel mellem Rødby, Danmark og Puttgarden, Tyskland. De havne skal Blue Water Drive.
Foto: Blue Water

Blue Water vinder kontrakt på Femern-byggeriet:
Skal drive to havne

FLC og Blue Water indgår kontrakt om driften af de nyopførte tunnelhavne
2. DEC 2022 11.25

Femern-forbindelsen er Danmarks hidtil største og dyreste anlægsprojekt, og den forventes at være færdig i 2029. Flere danske virksomheder her vundet kontrakter på det store projekt.

En af de seneste er Blue Water som har vundet kontrakt med Femern Link Contractors (FLC) om at varetage driften af de to arbejdshavne, der er opført for at bygge tunnelen. Opgaven består blandt andet i at prioritere skibsanløb, allokere kajer, indberette til myndigheder og sikre, at ISPS-lovgivning overholdes.

- Vi er stolte over, at FCL har betroet os denne vigtige kontrakt. Vores primære opgave bliver at sikre en høj standard i den daglige drift af arbejdshavnene med erfarent personale, optimere sikkerhed og varetage agenturet for de skibe, der anløber havnene, forklarer Troels Nyerup, Harbour Master, Blue Water.

I forvejen har Blue Water en servicekontrakt med Fehmarn Belt Contractors om at varetage klarering af skibe, crew change og husbandry services, dokumentation og rapportering til myndigheder. I den anledning åbnede Blue Water et lokalt kontor i Rødby i 2021, som nu udvides grundet den nye kontrakt.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.