dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Skanderborg har fundet sin nye anlægschef

henrik_littau-jensen3_edit SKANDERBORG:  53-årige Henrik Littau-Jensen har tidligere haft lignende stillinger i Holstebro, Sønderborg og Odense kommuner. Nu bliver han chef for anlæg og ejendomme i Skanderborg, oplyser kommunen. Karrieren har også bragt ham forbi Grundfos, og helt til Qatar, hvor han har været teknisk chef på en fabrik, der laver betonelementer.

I Skanderborg får han bl.a. får ansvar for at styre de mange kommunale byggeprojekter, ejendomsområdet, vedligeholdelse og energioptimering af kommunale bygninger. Han sprang til som vikar i stillingen 31. juli med den klare overbevisning, at det kun skulle være et vikarjob i to måneder. Det har dog ændret sig undervejs i ansættelsen. 

Henrik Littau-Jensen er oprindelig uddannet bygningssnedker. Siden har han blandt andet læst til bygningskonstruktør og byggeøkonom. Med sig har han også en Diplom i ledelse fra Aarhus Universitet. Han bor i Svendborg, men leder nu efter en pendlerbolig i Skanderborg-området.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.