dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
SKI har grønt fokus i ny aftale med leverandør af lyskilder
Den nye aftale med DBS lys sikrer offentlige kunder mulighed for at købe de mest energieffektive lyskilde. (arkivfoto.)
Foto: Sielemann Søren/Ritzau Scanpix

SKI har grønt fokus i ny aftale med leverandør af lyskilder

Offentlige kunder er sikret de mest energieffektive lyskilder og kan gennemsnitligt spare 30 pct. på priserne på ny aftale, som SKI netop har med DBS Lys A/S.
29. SEP 2022 11.42

Det bliver fra 1. december DBS Lys, der skal levere levere lyskilder og et mindre udvalg af el-tilbehør på den fællesoffentlige aftale '50.62 Lyskilder'. Aftalen har et øget grønt fokus, oplyser Staten og kommunernes indkøbsservice (SKI) i en meddelelse.

Det grønne fokus afspejler sig i såvel evalueringsmetoden som i krav til fx emballage og levering. Det betyder blandet andet, at der både er taget højde for lyskildernes energiforbrug, CO2-udledning, levetid og pris.

Herunder har SKI også foretaget en TCO-beregning på sortimentet, så det er muligt for de offentlige indkøbere at foretage de rette energirigtige indkøb på området set ud fra den samlede omkostning. Dermed bidrager aftalen til at sikre, at de offentlige kunder kan få de mest energieffektive lyskilder. 

- I en tid med stigende energipriser er vi meget tilfredse med, at den nye aftale sikrer konkurrencedygtige priser og energieffektive løsninger til de offentlige organisationer, fortæller Christian Lunding, der er udbudsdirektør i SKI.

Aftalen indeholder lyskilder i de bedste energiklasser , og samtidig viser benchmark, at de tilsluttede organisationer i gennemsnit kan spare 30 pct.

Aftalen er nu i standstill til og med den 3. oktober 2022, hvorefter SKI forventer at underskrive kontrakten med DBS Lys. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.