SLAGELSE: Huller i de globale forsyningskæder rammer nu også affaldssorteringen i Slagelse Kommune. Her har man besluttet at udskyde af en ny affaldsordning, som ellers skulle være trådt i kraft 1. maj næste år.
Årsagen er, at flere af deltagerne i udbuddet har meddelt, at de ikke kan skaffe de krævede el-skraldebiler før tidligst i starten af 2024. Heller ikke de nye affaldsbeholdere, som skal bruges til den øgede affaldssortering, kan leveres før i starten af 2024, oplyser kommunen.
- Det er de leveringsproblemer, som er opstået på bagkanten af corona-krisen, der rammer os samtidig med, at der er stor efterspørgsel. Vi kan ikke få de affaldsbeholdere, vi skal bruge, og flere af deltagerne i udbuddet har kontaktet os og sagt, at de ikke kan leve op til de betingelser, vi stiller, fordi de ikke kan skaffe de el-skraldebiler, som vi kræver. Derfor giver det ikke mening at gennemføre udbuddet nu, siger formand for Klima- og Miljøudvalget Jørgen Grüner (SF).
Nok først i 2025
Planen med det nu udskudte udbud var ellers, at en ny leverandør skulle overtage håndteringen af affaldet samtidig med at en ny sorteringsordning med sortering i ti fraktioner trådte i kraft næste år. Men med beslutningen om at udskyde udbuddet bliver indførelsen af den nye affaldsordning udskudt til 1. maj 2024.
- Vi har overvejet andre affaldsbeholdere og andre løsninger, men vi risikerer, at det i sidste ende bliver dyrere for forbrugerne. Den risiko vil vi ikke løbe, og samtidig giver det os også mulighed for at tilpasse udbudsmaterialet til nogle af de tilbagemeldinger, vi har fået, så vi får et bedre udbud, siger Jørgen Grüner.
Med det udskudte udbud skal Klima- og Miljøudvalget nu tage stilling til, om om kontrakten med den nuværende renovatør Remondis skal forlænges med et eller to år.
Forvaltningens anbefaling lyder på, at en kontrakt med en eventuel ny renovatør først starter i 2025. Dermed får renovatøren god tid til at få nye skraldespande og el-skraldebiler leveret. Hvis den beslutning bliver vedtaget, bliver udbuddet formentligt først sat i gang i slutningen af 2023.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.