dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Sønderborg laver ny driftsaftale med krisecenter

KORT NYT6. FEB 2023 14.50

SØNDERBORG: Sønderborg Kommune har sammen med Sønderborg Kvinde- & Krisecenter udarbejdet en revideret driftsaftale. Den er netop blevet godkendt af Social-, Senior- og Handicapudvalget.

- Driftsaftalen revideres hvert andet år, så målene for Sønderborg Kvinde- & Krisecenters arbejde konstant er tydelige og i fokus og i tråd med, hvad der ellers sker i samfundet. I den nye driftsaftale sætter Sønderborg Kvinde- & Krisecenter og Sønderborg Kommune en række konkrete udviklingsmål, som centerets leder og bestyrelse vil fokusere på i den næste toårige periode. Det skal udvikle centeret blandt andet fagligt med nyeste viden, metoder og redskaber i den voldsfaglige hjælp og rådgivning. Samtidig er der et ønske om at styrke samarbejdet med relevante partnere, både internt og eksternt i Sønderborg Kommune, siger Preben Storm (S), der er næstformand for Social-, Senior- og Handicapudvalget. 

Sønderborg Kvinde- & Krisecenter er en selvejende forening, der stiller midlertidigt ophold til rådighed for voldsramte kvinder og deres børn. Centeret tilbyder blandt andet kriserådgivning, psykologisk hjælp og individuelt tilrettelagt støtte til dets beboere.
 

Som en del af driftsaftalen støtter Sønderborg Kommune centeret med et årligt driftstilskud, som i 2023 er på tre mio. kr.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.