dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Svendborg siger ja til ny multiarena trods sparetider

KORT NYT31. MAJ 2023 13.50

SVENDBORG: Tirsdag aften besluttede et flertal i Svendborgs byrådssal at støtte en ny multiarena og dertil finansiere driften af den. Det skriver Fyens Stiftstidende. 23 medlemmer stemte for (S, V, K, R), mens seks stemte imod (EL, SF og DF) bl.a. med henvisning til, at kommunen skal spare.

En af nej-sigerne er Dorthe Ullemose (DF) som under tirsdagens byrådsmøde gjorde det klart, at kommunen har andre opgaver at varetage. Svendborg har en opgave i at lave kernevelfærd, og derfor har kommunen ikke råd til bl.a. at lægge tre millioner i drift, sagde hun.

Byggeriet af den nye multiarena forventes at koste 60 mio. kr. og finansieres af en gruppe af private investorer. Byrådet har besluttet at afsætte i alt 10,2 mio. kr. til især drift af multiarenaen, etablering af parkeringspladser, flytning af arbejdspladser og deponering. GOG og Svendborg Rabbits får hjemmebane i multiarenaen, som også skal kunne huse store events.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.