dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Sygehusapotekerne købte væsentligt mere ind hos Amgros i første kvartal

KORT NYT22. APR 2024 15.14

Amgros I/S, som indkøber medicin, høreapparater og andre varer til de danske sygehusapoteker og sygehuse oplevede en markant stigning i omsætningen i første kvartal. I kvartallet indkøbte regionernes sygehusapoteker således lægemidler via Amgros for næsten 2,1 mia. kr. Det er en stigning på ca. 217 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år.

Ser man på omsætningen over de seneste 12 måneder, ligger den på cirka 9,635 mia. kr. og i den periode er omsætningen dermed steget med næsten fire pct. Samtidig stiger de indkøbte mængder med cirka 1 %. Dermed er den gennemsnitlige pris pr. indkøbt DDD (Defineret DøgnDosis red.) set over de seneste 12 måneder også steget, oplyser Amgros i en pressemeddelelse. 

Det er især indkøb af lægemidler til behandling af kræft og autoimmunsygdomme, som driver udviklingen i det samlede lægemiddelindkøb i sygehussektoren. 

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.