
Landets største teknikentreprenør, Bravida, som står for el-arbejderne i den skandaleramte Niels Bohr Bygningen i København, har standset alt ekstraopgaver og vil kun færdiggøre sine kontraktlige forpligtelser, skriver Licitationen.
Ifølge selskabets adm. direktør Johnny Hey har Bravida i knap et år ikke fået betaling for sine arbejder på byggeriet fra bygherren.
- Faktum er, at de (bygherren, red.) laver så meget nøl i deres behandlinger, at vi ikke nogen penge får. Vi har ikke fået betaling siden sidste december 2020, så det beløber sig til, at vi har 101 mio. kr. ude at stå eksklusive moms. Nu er vi nået til et sted, hvor vi mener, det er utilstedelig opførsel, siger han.
Standsning af ekstraopgaver uden for kontrakt angår el-entreprisen. Bravidas underentrepriser køl, gas og sprinkler fortsætter.
Bygherre afviser beskyldninger
Hos Vejdirektoratet, som i 2018 overtog bygherreansvaret på byggeriet fra Bygningsstyrelsen, afviser anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen dog i store træk, at bygherren uretmæssigt skylder penge:
- Vejdirektoratet betaler altid vores entreprenører, hvad vi skylder dem, skriver han i en mail til Licitationen.
Han tilføjer, at bygherren ønsker at tage dialogen direkte med de pågældende entreprenører, men bekræfter at der er ”meget stor uenighed” med en række af entreprenører, som angår mangelfuldt arbejde, refleksforsinkelser og færdiggørelse af kontraktarbejder.
Niels Bohr Bygningen skal fungere som laboratorie- og undervisningslokaler for Københavns Universitet. Bygningen skulle oprindelig stå færdig i slutningen af 2016, men er nu snart fem år forsinket. Budgettet er samtidig gået fra oprindeligt 1,8 mia. kr. i 2020-priser til senest 4,3 mia. kr.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.