Under coronapandemien stiftede de fleste bekendtskab med podning, der skulle give svar på, om man var smittet eller ej. De mange prøver skabte travlhed på landets laboratorier, som skulle teste hver enkelt prøve.
Men en ny teknologisk løsning med kunstig intelligens kan lette arbejdet. Og desuden spare samfundet for millioner af kroner, hvis endnu en pandemi rammer landet. Det fortæller læge og forsker Eivind Segtnan, der har stået i spidsen for projektet.
- Vores metode og teknologi kan gennemføre testene mere effektivt, hvor testene bliver grupperet. Det gør, at man sparer penge, men også tid, siger Eivind Segtnan, der har sin gang på SDU og Odense Universitetshospital.
Han har sammen med andre læger og ingeniører udviklet den teknologiske løsning. Det er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Scientific Reports.
Kan sikre milliardbesparelse
Fra pandemiens begyndelse i 2020 og frem til første kvartal i 2022 havde testindsatsen udgifter på 17,8 milliarder kroner ifølge Danmarks Statistik. Resultatet af hver enkelt podning blev efterfølgende undersøgt - men med en ny app vil det blive meget nemmere at udføre gruppetest - såkaldt pooling.
Appen vil med en række enkelte spørgsmål kunne udregne sandsynligheden for, om den enkelte borger er smittet med en virussygdom så som covid-19. Det sker på baggrund af spørgsmål, som minder om dem, man svarede på under den seneste pandemi. For eksempel om man er nær kontakt til en smittet.
Bliver man kategoriseret som negativ, vil appen udregne, hvor stor en testgruppe podningen skal indgå i. En såkaldt stratificering. På den måde bliver arbejdet mindre og billigere, da hver enkelt podning ikke behøver sin egen test.
Bruger man den nye teknologi, vil det ifølge forskningen være muligt at spare cirka 2,9 mia. kr. ved at bruge gruppetest fremfor individuelle test, hvis der er et lavt smitteniveau.
Vil kunne bruges både ved pandemier og andre sygdomme
Troels Kristensen, der er lektor og sundhedsøkonom ved DaCHE på SDU, bekræfter, at der er store beløb at spare.
- Under coronapandemien handlede det om at lave test, der var effektive og sikre. Man fokuserede ikke særligt meget på økonomien. Den nye metode er en intelligent måde at gøre det på. Man frikender mange flere ved at stratificere grupperne fremfor at lave dem tilfældigt, som man har gjort tidligere, siger han.
Redskabet vil derfor kunne bruges, hvis der skulle komme en ny pandemi eller ved andre sygdomme som for eksempel klamydia, siger Troels Kristensen.
- Det kan også bruges til at se, hvordan det går i sårbare grupper, og gøre noget, mens man kan. Dermed også at hindre, at folk tager på arbejde eller på plejehjem med en virussygdom.
Metoden er allerede testet på hospitaler herhjemme, men kan også være et redskab i udlandet.
- Jeg tror, at der er et virkelig stort potentiale, fordi den her metode kan anvendes på mange forskellige sygdomme, siger Eivind Segtnan.
Det kan for eksempel bruges til at teste sygdomme som hiv og malaria.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
