dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Tre teams i spil til hospitalsbyggeri i Randers
Sådan kommer den nye bygning Vita til at se ud Illustration: Arkitema

Tre teams i spil til hospitalsbyggeri i Randers

Region Midtjylland har nu prækvalificeret tre teams, der alle har budt ind på opgaven med at opføre det 19.000 kvmI  store byggeri ”Vita” på Regionshospitalet Randers.
6. MAJ 2024 14.07

I begyndelsen af marts sendte Region Midtjylland en totalentreprise for en udvidelse på samlet 19.000 kvm.  Deadline for at opnå prækvalifikation til opgaven var 17. april.

Ansøgningerne er herefter blevet gennemgået for at sikre, at ansøgerne levede op til udbudsbekendtgørelsens krav. Resultatet af denne gennemgang var, at alle de tre teams, som havde budt på opgaven, havde afleveret konditionsmæssige ansøgninger.

Derfor har regionen nu officielt prækvalificeret de tre teams, som fremadrettet skal konkurre om opgaven. De tre hold er:

  • LINK Arkitektur A/S med 5E Byg A/S (underrådgiver: INGENØRENE og Langebæk)
  • AART Architects DK West A/S med MT Højgaard Danmark A/S (underrådgiver: NIRAS A/S)
  • Rambøll Danmark A/S med NCC Danmark A/S (underrådgiver: C.F. Møller Danmark A/S)

- Vi er glade for, at der nu er sat navn på tre stærke teams, som alle er gode kandidater til opgaven. Det bringer os et skridt nærmere byggeriet af et moderne og fremtidssikret regionhospital i Randers til gavn for både patienter og medarbejdere, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formand for udvalget for bæredygtighed, teknologi og anlæg, i en pressemeddelelse.

De tre teams skal nu hen over sommeren indgå i dialogfasen med henblik på at afgive deres tilbud på at udføre projektet, der har en samlet økonomisk ramme på 864 mio. kr.

Udover dette indeholder forslaget også ideer til at udvide projektet med to sengeetager, som ikke er omfattet af den investeringsplan, Regionsrådet havde mulighed for at godkende i efteråret 2023. Disse to afsnit vil øge summen for opgaven med 110 mio. kr.

Vinderen af udbuddet forventes at blive udpeget i december 2024.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.