Undersøgelse: Anlægsloftet ligger 6 mia. kr. under kommunernes behov

Kommunerne skal bruge 26,6 mia. kr. i 2026 på at få bygget og renoveret både bygninger og veje. Det viser en rundspørge blandt landets kommunale økonomichefer, som er lavet af Momentum. 

Dette beløb er langt højere end den anlægsramme, som kommunerne har fået de senere år i de årlige økonomiforhandlinger med regeringen. Her har kommunerne nemlig fået omkring 20 mia. kr.

Kigger man på de tre seneste år har anlægsrammen været særlig lav sammenlignet med gennemsnittet pr. indbygger i årene siden kommunalreformen i 2007. Her har gennemsnittet været 3.900 kr. pr. indbygger, mens det har været nede på 3.300 kr. pr. indbygger fra 2023 til 2025.

Og hvis man spørger Kurt Houlberg, forsker i kommunaløkonomi hos VIVE, så er der en logisk grund til, at anlægsrammen har været mindre i de seneste tre år.

- Det hænger rigtig meget sammen med den stigende inflation, der var for tre år siden, og hvor det set fra finansministerens side kan være farligt, hvis man har et for højt anlægsniveau i den offentlige sektor, fordi det kan være med til at puste til inflationen, forklarer han til DK Nyt og fortsætter:

- Men nu er frygten for at skabe fornyet og stigende inflation betydeligt mindre, end det var for to til tre år siden.

Han mener derfor også, at anlæg vil komme til at fylde meget i de verserende økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen, og at kommunerne kan få en lidt højere ramme end tidligere.

- Jeg tror, at kommunerne kan se frem til at få en større anlægsramme i år end de forgangene år, men de skal nok ikke sætte næserne op efter, at aftalen ender helt oppe på de 26 mia. kr., siger han.

Behov for handling

Ifølge Momentums rundspørge er det især den demografiske udvikling, der presser kommunerne til at skulle bygge nyt eller renovere fx daginstitutioner, skoler og plejeboliger.

57 pct. svarer, at det er demografien på dagtilbudsområdet, der er årsagen, mens 24 pct. peger på skoleområdet og 44 pct. på ældreområdet.

Derudover peger økonomicheferne også på et efterslæb på dagtilbuds- og skoleområdet og på de kommunale veje, som årsag til det store anlægsbehov.

KL's formand Martin Damm (V) mener, at regeringen må anerkende, at der er behov for handling.

- Når anlægsrammen er blevet så lav som i de seneste tre år, så ender vi med at skubbe en pukkel foran os, som kun bliver større. Vi kan ikke leve med hullede tage og veje og lappeløsninger, der kun udskyder problemerne. Derfor går vi ind til økonomiforhandlingerne med et klart ønske om, at anlægsrammen skal have et markant løft, siger han til mediet.