DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Uvist om letbanesjusk kan gå ud over kommunalvalg

AARHUS: Trafikstyrelsen trak i den store bremse i fredags - ganske få timer før den officielle indvielse - og meddelte at Letbanen ikke kunne få en sikkerhedsgodkendelse. Det er en helt ny situation, siger Roger Buch, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Det skriver DR.

- Vi har aldrig nogensinde før set et så kæmpestort infrastrukturprojekt løbe ind i sådanne øretæver. Der er ingen fortilfælde, og der er ikke lavet nogen forskning på, hvad kommunale skandaler betyder for valget, siger Roger Buch.

Selvfølgelig vil borgmester Jacob Bundsgaard og den ansvarlige rådmand, Kristian Würtz, der begge er socialdemokrater, stå for skud, vurderer Roger Buch. Men oppositionen vil være forsigtig med kritikken, fordi de også står inde for letbaneprojektet, understreger han. For mange borgere i Aarhus har letbanen heller ikke den store betydning i dagligdagen - og derfor kan det meget vel vise sig, at skandalen ikke får nogen større effekt på valget, mener Roger Buch.

sl