Flere entreprenører byder i dag på Vejdirektoratets anlægsprojekter end tidligere. Nye tal fra direktoratet viser, at interessen for udbuddene er steget de senere år. I 2020 var der i gennemsnit 3,6 bydere pr. udbud hos Vejdirektoratet. I 2025 var tallet steget til 5. Stigningen er sket i en periode, hvor Vejdirektoratet samtidig har udbudt flere opgaver. I 2020 blev der udbudt 25 opgaver, mens antallet i 2023, 2024 og 2025 var henholdsvis 77, 67 og 49. Det skriver Maskinteknik.
Udviklingen følger efter en markedsdialog, som Vejdirektoratet indledte i 2021 for at tiltrække flere entreprenører til projekterne. Et af forslagene fra branchen var at opdele større projekter i mindre entrepriser, så også mindre entreprenører fik mulighed for at byde ind. Tilgangen er siden blevet anvendt på flere projekter, blandt andet udbygningen af E45 og anlæggelsen af den nye jernbane over Vestfyn. Tallene viser også, at flere entreprenører byder på de største projekter. På entrepriser til over 100 mio. kr. steg antallet af bydere fra gennemsnitligt 5 i 2021 til 12 i 2025. På projekter til over 300 mio. kr. steg tallet fra 2 til 10 i samme periode.
Vejdirektoratet har samtidig indledt en ny dialog med branchen for at evaluere strategien. Her vil direktoratet blandt andet arbejde for at inddrage entreprenørerne tidligere i projekterne samt afsætte mere tid til projektoptimering og øge fokus på omkostninger til administration og arbejdsplads.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










