VEJLE: Sidste år vandt rengøringsselskabet Renell A/S et udbud om opgaven med rengøring af 120 kommunale institutioner, skoler og kontorer i Vejle Kommune. Renell vandt med et tilbud, der var så meget lavere end konkurrenternes, at der efterfølgende blev igangsat en undersøgelse for at se, om nogle udbudsregler var overtrådt.
Det viste sig ikke at være tilfældet, men måske var Renells tilbud alligevel for godt til at være sandt. I hvert fald har kommunen hele 79 gange krævet bod fra rengøringsselskabet som følge af dårlig rengøring. Det viser en aktindsigt, som DR Trekanten har fået.
Den mangelfulde rengøring har også fået Vejle Kommune til at true rengøringsselskabet med at opsige kontrakten. Den trussel er dog blevet trukket tilbage, efter at der er blevet bragt orden i rengøringen. Overfor DR erkender formand for børne- og familieudvalget, Martin Sikær (S), at man har fejlet i udbudsprocessen. Derfor vil man fremover gå mere kritisk til værks, hvis et tilbud på rengøringsområdet er væsentligt billigere end konkurrenternes.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.