Indledning

I en tid med stramme budgetter kan det virke fristende for kommunerne at se besparelser i botilbud og det specialiserede område som en hurtig løsning. Men en nærmere analyse afslører en kompleks realitet, hvor nedskæringer har en række negative effekter for beboere, pårørende, personale og samfundsøkonomien som helhed. Denne tekst belyser de dybtgående effekter af besparelser og præsenterer alternative løsninger, der fremmer bæredygtighed og menneskelig velfærd.

Effekter på personale:

Øget arbejdspres: Færre hænder skal varetage de samme opgaver, hvilket fører til stress, udbrændthed og frustration. Dette forringer arbejdsmiljøet og øger risikoen for ulykker, vold, sygefravær og lav moral. (Kilde: FOA: Arbejdsmiljøet i social- og sundhedssektoren (2023))
Højt sygefravær: Øget sygefravær fører til yderligere pres på personalet og øgede vikarudgifter. Dette skaber en ond cirkel, hvor presset på personalet stiger, og kvaliteten af pleje og omsorg falder.
Dårligere arbejdsmiljø: Stress og udbrændthed kan føre til et mere usikkert arbejdsmiljø med øget risiko for ulykker og vold. Dette er en trussel mod personalets trivsel og sikkerhed og kan have negative konsekvenser for beboernes velvære.
Mindre tid til faglig udvikling: Personalet har mindre tid til at deltage i kurser og efteruddannelse, hvilket kan forringe kvaliteten af pleje og omsorg.
Utilstrækkelige ressourcer: Mangel på tid, personale og materialer hæmmer evnen til at levere kvalitetspleje og omsorg. Dette kan føre til frustration og magtesløshed hos personalet. (Kilde: Socialstyrelsen: Kvaliteten i socialtilbud (2022))

Effekter på beboere:

Nedsat kvalitet i pleje og omsorg: Mindre tid til hver beboer, færre aktiviteter og mindre støtte kan føre til ensomhed, isolation og forværring af symptomer. Dette kan have en ødelæggende effekt på beboernes livskvalitet og trivsel. (Kilde: VIVE: Velfærdsbarometeret 2023)
Forværring af symptomer: Beboernes mentale og fysiske tilstand kan forværres, hvilket kan føre til øget behov for lægehjælp og indlæggelser. Dette er en betydelig belastning for både beboerne og sundhedsvæsenet.
Øget ensomhed og isolation: Beboerne føler sig mindre tilgodeset og kan have færre sociale kontakter. Dette kan føre til depression, angst og andre mentale helbredsproblemer.
Nedsat livskvalitet: Beboernes trivsel og velvære forringes. (Kilde: SIND: Psykisk sundhed i Danmark 2023)

Effekter på pårørende:

Øget stress og angst: Pårørende kan føle sig magtesløse og bekymrede for deres nærmestes velfærd. Dette kan føre til stress, angst og depression. (Kilde: Alzheimerforeningen)
Depression og udbrændthed: Pårørende kan føle sig overbebyrdede og have sværere ved at håndtere hverdagen. Dette kan føre til depression og udbrændthed, som kan have en betydelig indflydelse på deres livskvalitet, arbejdsevne mv.
Fysiske helbredsproblemer: Stress og bekymring kan føre til fysiske helbredsproblemer hos pårørende, såsom hjerte-kar-sygdomme, fordøjelsesproblemer og søvnforstyrrelser.
Økonomiske vanskeligheder: Pårørende kan opleve øgede udgifter til omsorg for deres nærmeste.

Samfundsøkonomiske konsekvenser:

Øgede udgifter til sundhedsydelser: Behandling af beboere med komplekse problemstillinger kan være dyrt.
Længere ventetid for andre patienter: Beboernes øgede behov for sundhedsydelser kan føre til længere ventetid for andre patienter: dårligere kvalitet i sundhedsvæsenet.

Øgede udgifter når udbrændt personale bliver til socialt udsatte: Sygedagpenge, førtidspension, social udstødelse og andre sociale udfordringer kan føre til øgede udgifter for samfundet.
Færre ressourcer til andre velfærdsområder: Andre velfærdsområder kan blive ramt af nedskæringer for at finansiere de øgede udgifter til beboere og pårørende.
Øget social ulighed: De mest udsatte i samfundet bliver ramt hårdest af nedskæringerne.

Løsningsforslag:

Selvejende-lignende konstruktion:

For at sikre et stærkt kommunalt ansvar og indblik i driften af botilbud kan samarbejdet med private aktører udformes som en selvejende-lignende konstruktion.

Dette indebærer:

En bestyrelse med repræsentanter fra byrådet, den private aktør samt relevante handicaporganisationer og pårørende/værger.
Åbenhed og gennemsigtighed i driften.
Regelbundne evalueringer af kvaliteten af pleje og omsorg.

Samarbejde med private aktører: Kommunerne kan indgå i et strategisk samarbejde med private aktører for at sikre en værdig og meningsfuld tilværelse for beboere i botilbud. Dette løsningsforslag tager højde for følgende principper:

Kommunalt ansvar og privat ledelse
Indblik og gennemsigtighed
Læring og innovation
Opgør med minuttyranni

Hvorfor er det godt at få hjælp fra en privat aktør?

Der er flere fordele ved at inddrage private aktører i driften af botilbud:

Øget faglighed: Private aktører kan ofte tilbyde et bredt spektrum af faglig ekspertise, som kan være til gavn for beboerne.
Innovation: Private aktører kan være mere innovative og villige til at afprøve nye metoder og teknologier, som kan forbedre kvaliteten af pleje og omsorg.
Effektivitet: Private aktører kan ofte være mere effektive og produktive end offentlige aktører. De kan fx have en mere fleksibel arbejdsstyrke og være mindre bundet af bureaukrati.
Potentiale for læring for kommunen: Samarbejdet med private aktører kan give kommunen mulighed for at lære af nye metoder og teknologier. Dette kan føre til forbedringer i den offentlige sektor. F.eks. kan der aftales konkrete læringsforløb således at andre kommunale institutioner kan udnytte den bredt funderede ekspertise hos den private aktør.
Opgør med minuttyranni: Fokus på kvalitet og innovation kan føre til et opgør med minuttyranni i botilbud. Personalet skal have frihed til at bruge faglig dømmekraft og tilrettelægge arbejdet bedst muligt for beboerne. Mennesker kan ikke kvantificeres i et regneark, og dette skal den daglige hjælp og støtte afspejle.

Konklusion:

Nedskæringer i botilbud er en kortsigtet løsning med dybtgående negative konsekvenser for beboere, pårørende, personale og samfundsøkonomien som helhed. Alternative løsninger, der fokuserer på kvalitet, forebyggelse og samarbejde, er nødvendige for at skabe et mere bæredygtigt og menneskecentreret socialt system. Samarbejde med private aktører i en selvejende-lignende konstruktion kan være en del af løsningen, men det er afgørende at sikre kommunalt ansvar, indblik og gennemsigtighed, fokus på læring og innovation, og et opgør med minuttyranni.

Bemærk:

Dette løsningsforslag har ikke nødvendigvis til formål at spare på driften. Målet er at skabe en bedre balance mellem kvalitet, økonomi og innovation i botilbuddene.
Denne tekst er en analyse af effekterne af nedskæringer i botilbud. Den præsenterer også en alternativ løsning, der fremmer bio-psyko-social bæredygtighed og menneskelig velfærd.

Kilder:

FOA: Arbejdsmiljøet i social- og sundhedssektoren (2023)
Socialstyrelsen: Kvaliteten i socialtilbud (2022)
VIVE: Velfærdsbarometeret 2023
SIND: Psykisk sundhed i Danmark 2023
Alzheimerforeningen