Mindst 17 tidligere topofficerer har lagt uniformen fra sig og er rykket videre til en stilling som lobbyister, rådgivere eller bestyrelsesmedlemmer i våben- og forsvarsindustrien.
Det skriver Politiken. Mediet har lavet en kortlægning af jobskift fra forsvaret til det private erhvervsliv.
Skiftet fra topofficer til forsvarslobby er problematisk i en tid, hvor regeringen planlægger at investere 143 milliarder kroner i forsvar og sikkerhed de næste ti år.
Det fortæller adjunkt Benjamin Carl Krag Egerod, der forsker i lobbyisme på Copenhagen Business School til Politiken.
Han frygter, at det kan betyde, at virksomheder, der har ansat en tidligere topofficerer, får en uretfærdig fordel.
- Man kan være bekymret for, at de kan skaffe sig viden, som de andre virksomheder ikke har, eller kan påvirke processen på en måde, så de stiller sig bedre i et udbud – uden at deres produkt nødvendigvis er bedre, siger han til Politiken.
Lande som Norge og Tyskland har regler for karensperiode i forbindelse med den slags jobskift. EU-institutionerne og USA også har lovgivning på området.
Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor ingen lovgivning eller regulering af lobbyisme rettet mod forsvaret, skriver Politiken.
Organisationen Transparency International oplyser og arbejder med at bekæmpe korruption.
De lavede i 2020 en global vurdering for risikoen for korruption på forsvarsområdet. Her vurderede organisationen risikoen for korruption var ”kritisk”.
Organisationen anbefaler stærkt, at Danmark kigger på at indføre en karensordning.
Direktør for forsvar og sikkerhed i Dansk Industri, Joachim Finkielman, er både åben for ideen om en karensperiode for topofficerer og et lobbyregister.
- Jeg synes i hvert fald, man skal tage diskussionen. Jeg kunne godt se, at det kunne give mening for at undgå interessesammenfald, og at den tavshedspligt, som embedsmændene har, ikke bliver misbrugt.
- Det vil både gavne virksomheden, den enkelte person og også samfundet som sådan, siger han til Politiken.
/ritzau/