dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Når kommunikationen bliver det vigtigste i politik, går det ud over demokratiet

podcast:
Når kommunikationen bliver det vigtigste i politik, går det ud over demokratiet

KL har fået det sværere på Christiansborg, hvor gamle spilleregler afløses af nye. Administrerende direktør Kristian Vendelbo om diplomatisk ledelse.
13. DEC 2023 6.00

Morten Guldberg

KL er ikke som andre interesseorganisationer, og som administrerende direktør arbejder Kristian Vendelbo mere som departementchef end synlig leder for KL. 

- Mit arbejde adskiller sig markant fra direktører i andre interesseorganisationer, fordi KL afspejler kommunernes politiske ledelse og dermed i et omfang alle de politiske partier. Derfor er det ikke tit, jeg går ud og siger noget markant på KL’s vegne. Det er nødt til at være politikerne, der tegner KL og formidler budskaberne. Det er ikke meningen, at jeg skal profilere organisationen. Jeg skal hjælpe politikerne til at være  klædt godt på, siger han,

Udmeldingerne har man politikere til at tage sig af, men i sit tætte samarbejde gennem 12 år med bestyrelse, formand og næstformand følger Kristian Vendelbo den politiske udvikling og samarbejdet mellem Christiansborg og kommuner. For sidstnævnte er opgaven ikke blevet nemmere af flere årsager. Først og fremmest  fordi landspolitikken mere end noget andet handler om kommunikation:

- Det er på en måde den største trussel mod vores demokrati, tror jeg. At indpakningen fylder så meget i dag. Måske er det at sætte det på spidsen at sige, at der er et lighedstegn mellem politik og kommunikation. Men det er i hvert fald i højere grad blevet det over en lang periode. Det fylder vildt meget, bedyrer han.

Det har kostet KL indflydelse. For når bevillinger, forlig og reformer lanceres på doorstep og pressemøder, leder Christiansborg an med skåltalerne, mens kommunerne samler regningen op.

Lyt til Kristian Vendelbos tanker om strategisk ledelse og KL's udfordringer i seneste afsnit af podcastserien Ledelse i forandring.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.