AARHUS: Børn og Unge i Aarhus Kommune har indgået en fire-årig aftale med it-virksomheden Inbofa om at udvikle et nyt digitalt værktøj til at planlægge arbejdstiden i de aarhusianske daginstitutioner.
Ofte skal oplysninger skrives flere gange og tal udregnes manuelt, når ledere og medarbejdere i dag planlægger arbejdstid og vikardækning i Aarhus Kommunes daginstitutioner. Det koster ressourcer og fjerner tid fra børnene. Det nye digitale værktøj skal hjælpe planlæggerne og medarbejderne og give mere tid til den pædagogiske opgave.
Hardy Pedersen, forvaltningschef i Økonomi og Administration i Børn og Unge, ser frem til samarbejdet:
- Vi ser frem til sammen med Inbofa at lette hverdagens planlægning og sikre flest mulige hænder til børnene på alle tidspunkter af dagen. Det bliver et vigtigt værktøj i forhold til den kommende arbejdstidsaftale, og det lægger sig op ad den økonomiske analyse af dagtilbudsområdet, der blev lavet i 2020. Denne pegede bl.a. på et behov for et planlægningsmæssigt overblik, så vi kan sikre passende personaledækning på netop de tidspunkter, hvor børnene er i daginstitutionen.
Når værktøjet er klar til brug, vil det få mere end 6.000 daglige brugere inden for det pædagogiske område i Aarhus Kommune, Børn og Unge.
Formålet med værktøjet er at:
ka