AALBORG: Byrådet i Aalborg Kommune har besluttet ikke at anke en dom, som betyder, at kommunen skal tilbagebetale 6,1 mio. kr. til entreprenørvirksomheden TN Udvikling.
Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.
Derudover skal kommunen betale fuld procesrente og sagsomkostninger, lyder det i dommen. Striden mellem entreprenøren og Aalborg Kommune har sit udspring i forbindelse med udviklingen af Godsbanearealet i det centrale Aalborg.
Her blev entreprenøren presset af kommunen til at betale for offentlig infrastruktur som en forudsætning for, at kommunen ville gå videre med lokalplanen for projektet.
I forbindelse med at der faldt dom i sagen i starten af maj måned, reagerede Aalborg Kommune på dommen og understregede, at man for længst har handlet og strammet op, så det fremover altid kan dokumenteres, at en udbygningsaftale er indgået på grundejerens opfordring.
- Det er en sag, der har fyldt meget i kommunen og for vores medarbejdere. Vi har lige siden advokatundersøgelsen af Aalborg Kommunes praksis af udbygningsaftaler arbejdet hårdt på at genoprette tilliden til, at regler og interne procedurer overholdes. Vi vil nu nærlæse dommen, sagde direktør i By og Land i Aalborg Kommune, Alvaro Arriagada.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.