WSP vinder statslig rådgivningsaftale

Selskabet har fået Bygningsstyrelsens rammeaftale om bygherrerådgivning for en række statslige bygge- og renoveringsprojekter.
25. MAR 2026 14.02

WSP Danmark A/S har vundet Bygningsstyrelsens rammeaftale om bygherrerådgivning for Sjælland, DTU Risø, Fyn og Øerne. Aftalen omfatter rådgivning på en bred portefølje af statslige byggerier og renoveringsprojekter.
Det oplyser WSP Danmark A/S i en pressemeddelelse.

Som partner på aftalen skal WSP levere rådgivning på tværs af projektfaser. Projekterne omfatter både nybyggeri, udvidelser, modernisering og vedligehold og skal gennemføres i samarbejde med Bygningsstyrelsens egne projektledere. ERIK Arkitekter A/S og Bauherr Arkitekt- og Ingeniørpartnerselskab indgår som underrådgivere på aftalen.

- Det her er en aftale, hvor vores tværfaglighed og evne til at skabe effektive, transparente og menneskecentrerede processer virkelig kan gøre en forskel. Vi er stolte af tilliden og ser frem til at understøtte statens bygninger og institutioner med rådgivning, der skaber værdi – både i dag og i fremtiden, siger René Kræmer, der er direktør for byggeri i WSP Danmark.

Ifølge WSP bygger udvælgelsen af rådgivere på en samlet vurdering af kompetencer og erfaring. Selskabet oplyser desuden, at det i sit tilbud har beskrevet, hvordan tværfaglig indsigt og specialistkompetencer skal bringes i spil i opgaveløsningen.

 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/wsp-vinder-statslig-raadgivningsaftale

GDPR