AARHUS: Det er kun lidt over 600 dage siden, at et flertal i Aarhus Byråd besluttede at sende 180 mio. kr. til Aarhus Airport i Tirstrup. Samtidig fulgte de djurslandske kommuner trop med 10 mio. kr. hver. Nu viser et dokument, at pengene slipper op i år. Hvis ikke der bliver tilført kapital inden året er omme, risikerer lufthavnen at gå konkurs. Det skriver Din Avis Aarhus.
Det er lokalavisen, der kan afsløre at pengene er ved at slippe op. Det kommer til at ske i fjerde kvartal i år, altså mellem oktober og december, hvis ikke der tilføres penge - eksempelvis fra ejerkommunerne eller den private investor, som lufthavnen skal finde inden midten af 2024.
Lufthavnen har længe været rod til politisk hovedpine i især Aarhus Byråd, hvor der langt fra er bred enighed om, hvorvidt Aarhus Airport er en god investering for kommunen. Borgmester Jacob Bundsgaard (S) afviser dog, at der er behov for en plan b, før en ny mulig investor er afklaret. "Indtil da finder jeg det ikke hensigtsmæssigt at svække lufthavnens forhandlingsposition med at drøfte hypotetiske fremtidsscenarier," skriver han til Din Avis Aarhus.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.