DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Aarhus tredobler udvalget af private plejefirmaer

KORT NYT10. SEP 2019 10.03

AARHUS: To nye private plejefirmaer indgår fra 1. november i udbuddet af plejemuligheder i Aarhus Kommune, skriver Århus Stiftstidende. Kommunen har siden 2014 haft som målsætning, at der skulle være tre private leverandører at vælge imellem, men først nu bliver målsætningen indfriet.
 
Den lange lunte skyldes ifølge sundheds- og omsorgsrådmand Jette Skive (DF), at kommunen stiller meget strenge krav til nye leverandører for at undgå de konkurser, som gennem årene har plaget området. 'Vi siger ikke ja til hvem som helst', siger rådmanden til avisen.
 
De to nye firmaer er Svane Pleje Aps, som i forvejen driver virksomhed i ni kommuner, blandt andre nabokommunerne Skanderborg og Favrskov, og Sundplejen Aarhus Aps med rødder i Horsens. Det eksisterende private plejefirma er Berits Hjemmepleje, der i nogle år har været alene om at tilbyde privat hjemmepleje i Aarhus.  

mk