Alle kommuner i Region Hovedstaden går sammen om it-samarbejde

Alle 29 kommuner i regionen er blevet enige om at samarbejde om etableringen af de regionale IT-driftsfællesskaber.
24. MAR 2026 15.23

HOVEDSTADEN: Alle 29 kommuner i Region Hovedstaden er nået til enighed om at samarbejde om den regionale IT-serviceorganisation, skriver Foreningen af kommunale IT- og digitaliseringsansvarlige.

Kommunerne er blevet enige om at nedsætte en styregruppe med repræsentanter fra de fire kommunale klubber. Styregruppen skal fastlægge kommissorium for organisering af samarbejdet, men der skal først laves en milepælsplan for fælles afklaringer og aktiviteter, oplyser de.

Det er desuden blevet besluttet, at Solrød Kommune er inkluderet via Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD), mens det stadig overvejes, hvordan Københavns Kommune kan deltage.

Der er i forvejen fem samarbejder i regionen:

DSD, som består af Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Solrød, Tårnby og Vallensbæk.

Københavns Kommune, som driver IT gennem Koncernservice.

5K, som består af Rudersdal, Lyngby-Tårbæk, Gentofte, Gladsaxe og Frederiksberg.

Nordsjællands Digitaliserings Samarbejde, som er et frivilligt samarbejde mellem Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Helsingør og Hørsholm.

IT-Forsyningen, som består af Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg og Furesø.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/alle-kommuner-i-region-hovedstaden-gaar-sammen-om-it-samarbejde

GDPR