Lise Sand Ellerbæk bliver leder forl Indkøb og Udbud i Odsherred Kommune.
Odsherred Kommune

Odsherred Kommune ansætter leder for Indkøb og Udbud

Lise Sand Ellerbæk bliver ny leder i en opnormeret enhed, der skal styrke kommunens arbejde med indkøb og udbud.
20. MAR 2026 9.37

Odsherred Kommune har ansat Lise Sand Ellerbæk som ny leder for Indkøb og Udbud. Ansættelsen sker, samtidig med at kommunen opnormerer området med en leder og fire medarbejdere. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Den nye afdeling for Indkøb og Udbud bliver placeret i Center for Økonomi under centerchef Mikael Bonderup Laursen. Ifølge kommunen er formålet blandt andet at sikre, at aftaler bliver sendt i udbud, så flere får mulighed for at byde på kommunens kontrakter, og at processerne bliver mere ensartede og enkle.

- Vi har fokus på, at aftalerne bliver udbudt, så alle har mulighed for at byde på kommunens kontrakter. Vi arbejder på at ensrette og forenkle, så det bliver nemmere at byde på opgaver fra kommunen, siger Lise Sand Ellerbæk, der er leder for Indkøb og Udbud i Odsherred Kommune.

Lise Sand Ellerbæk er uddannet økonom og har ifølge kommunen 13 års erfaring med offentligt indkøb samt otte års ledelseserfaring. Hun har blandt andet arbejdet i Grønlands Selvstyre, hvor hun har været med til at udarbejde og implementere en indkøbsstrategi og lovgivning på området.

Hun har været ansat i Odsherred Kommune siden juni 2023. Ud over sin nye stilling er hun formand for Fællesudbud Sjælland, som er et indkøbsfællesskab med 16 af de 17 kommuner i Region Sjælland.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/odsherred-kommune-ansaetter-leder-for-indkoeb-og-udbud

GDPR