Beredskabsaftale afsætter millioner, men flere punkter mangler stadig opmærksomhed

For bedre at kunne håndtere "komplekse og voldsomme vejrhændelser" skal der i 2025 og 2026 både ansættes mere uniformeret personel og investeres i specialiseret klimamateriel.

Det er blandt hovedpunkterne i en ny beredskabsaftale, som minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) onsdag har indgået med partierne bag forsvarsforliget i Folketinget. Aftalen afsætter i alt 608 mio. kr. i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 mio. kr. årligt frem til og med 2033.

- Vi adresserer de mest akutte behov, siger Torsten Schack om den nye aftale på et pressemøde.

Han mener, at Danmark grundlæggende har "et godt beredskab".

- Men vi må også konstatere, at det trusselsbillede der er - det er i bevægelse, så vi skal være i stand til at løfte vores beredskab. Det stiller krav til os, og det leverer vi på her. Danskerne kan grundlæggende føle sig sikre, men det er en usikker verden, og man skal forholde sig, til den virkelighed der er, siger ministeren.

Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 mio. kr. til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.

Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, sættes der dog tal på. Fra 2027 tilføres der yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber.

Plan for materialeindkøb skal udformes

Hvilket specialiseret klimamateriel, der skal investeres i, fremgår heller ikke af aftalen. En plan for materielindkøb skal udformes mellem Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber.

Beredskabsaftalen var lovet inden nytår, men blev udskudt kort før jul efter et forhandlingsforløb præget af usikkerhed og kritik fra ordførere. Blandt andet har flere ordførere og Danske Beredskaber kritiseret ministeren for, at det kommunale beredskab får tilført yderligere penge i aftalen.

Det bliver i stedet op til Finansministeriet og Kommunernes Landsforening, KL, når der til foråret skal forhandles om kommunernes økonomi.

Beredskabsaftalen er en del af det store forsvarsforlig, som en række delaftaler hører under. Beredskabet er dog siden forsvarsforligets indgåelse flyttet til en ny minister, da Torsten Schack blev beredskabsminister i august. Beredskabsaftalen er den første store aftale i det nye ministerium.

Aftaler for cybersikkerhed og havmiljøberedskab mangler 

En række ordførere mener dog, at der blot er tale om en "lille aftale" og et "skridt på vejen", lyder det på pressemødet, hvor aftalen præsenteres. Af aftalen fremgår det også, at der først skal kigges på en række områder på senere tidspunkter.

Det gælder eksempelvis evnen til at beskytte civilbefolkningen under krig, kriser eller katastrofer. Her skal der igangsættes en analyse i foråret.

En strategi for cyber- og informationssikkerhed skal også først vedtages senere i 2025. I løbet af året skal der også nedsættes en kommission for samfundssikkerhed og beredskab.

Også en aftale for havmiljøberedskab, der lever op til lovgivningen og internationale forpligtelser, mangler endnu. Havmiljøberedskabet har tidligere modtaget kritik fra Statsrevisorerne, men en oprettelse af de forhold lader altså endnu vente på sig. 

Alle partier i Folketinget er med i beredskabsaftalen - med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet, der står uden for forsvarsforliget.

/ritzau/