Europæisk lærketræ bliver facadematerialet på det nye stadion i Aarhus og erstatter de tidligere foreslåede løsninger Accoya og Superwood. Valget er truffet af den politiske styregruppe, blandt andet fordi kun én leverandør kunne levere inden for både tidsplan og budget. De op til 15 meter høje trælameller skal monteres hele vejen rundt om stadionet, som forventes færdigt inden for det næste år. Med beslutningen sparer projektet 3,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget for træbeklædningen.
- Aarhus får ikke alene et fantastisk nyt fodboldstadion. Vi får også et arkitektonisk vartegn. Derfor er jeg rigtig glad for valget af lærketræ til facaden. Det vurderes at holde mindst 50 år og er ikke lige så behandlingskrævende som andre sorter, siger Jesper Kjeldsen, der er rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune.
Indkøbet af lærketræet koster ifølge Stiften.dk 29,35 mio. kr., og der er desuden afsat 3,35 mio. kr. til en indledende overfladebehandling, som skal forlænge levetiden. Træet består næsten udelukkende af kernetræ, der har en høj naturlig modstandsdygtighed over for blandt andet svampeangreb. Lærketræet placerer sig i holdbarhedsklasse 3-4 og er dermed mindre holdbart end Accoya og Superwood, men til gengæld billigere.
Beslutningen er truffet med opbakning fra projektets donatorer. Blandt andet gav Salling Fondene i november 2024 en ekstra donation på 40 mio. kr. for at sikre det arkitektoniske udtryk. Det samlede stadionbyggeri ventes at koste tæt på 1,1 mia. kr.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











