Bliver omstridt skraldelov en realitet denne uge?

Det var et af den forrige S-regerings store grønne slagnumre, at vi i klimaets navn skal være bedre til at sortere affald og brænde mindre af det af. Aftalen blev indgået i 2020, og nu - tre år senere - ventes loven, der skal få affaldsforbrændingen til at falde, i denne uge at blive vedtaget i Folketinget.

Men kritikken er haglet ned. Loven kritiseres for ikke at få den ønskede grønne effekt, og det frygtes, at det kan slå hul i mange af landets kommunekasser.

Loven skal andenbehandles tirsdag, mens tredjebehandlingen, hvor den endeligt vedtages, er planlagt til at ske torsdag. Og flere af de partier som oprindeligt var med i forliget bag lovforslaget, har sidenhen ændret holdning.

"Vil lægge sag an"

Den nye lov skal få antallet af affaldsanlæg ned, så der brændes mindre af, og vi derfor sender færre drivhusgasser ud i atmosfæren. Det skal ske ved en liberalisering af affaldshåndteringen, hvor affaldsselskaberne, som mange kommuner ejer, i stedet gøres til selvstændige selskaber.

Kommunernes affald skal så sendes i udbud, så der bliver skabt konkurrence om opgaverne, som nogle af selskaberne taber og siden lukker.

I den seneste tid har flere kommuner kritiseret lovforslaget og en række borgmestre har sågar truet med at stævne Staten, hvis forslaget bliver en realitet. Det skyldes at landets kommuner, der ejer mange af anlæggene, frygter at ende med regningen, som de vurderer, kan løbe op i knap tre milliarder kroner.

Det kan derfor koste kommunerne - og i sidste ende borgerne - dyrt. Der er afsat 200 millioner til kompensation i lovforslaget, men det kan stige, hvis det viser sig ikke at være nok.

En regnefejl?

Når forbrændingsanlæg lukker, så der brændes mindre affald af, vil det ifølge regeringens beregninger i 2030 sænke CO₂-udledningen med 0,6 millioner ton. Men det regnestykke har flere sået tvivl om. Blandt andet regeringens egen klimavagthund - Klimarådet - og den grønne tænketank Concito. Ifølge senioranalytiker Tobias Sørensen fra Concito er usikkerhederne store:

- Det er ikke sikkert, at anlæg lukker på den korte bane, og hvis de gør, at der så kommer en anden grøn el og varme i stedet for deres produktion.

Det hænger blandt andet sammen med, at anlæggene kan skrue op for deres køb af affald i udlandet. Det venter Dansk Affaldsforening, vil ske:

- De vil prøve at behandle så meget affald, som de kan, fordi det er sådan, de kan tjene penge, siger politisk chef Jens Bomann Christensen.

I så fald fortsætter vi altså med at brænde affald af - og spørgsmålet er, om det i virkeligheden er bedre i den grønne sags tjeneste?

- Så længe der er affald, der ikke udnyttes til bedre ting i udlandet, så giver det klimamæssigt mening, at vi udnytter vores kapacitet.

- Det giver måske nationale reduktioner (hvis anlæg lukker, red.), men giver det overhovedet globale reduktioner?, spørger Tobias Sørensen fra Concito.

Vil stemme imod

Lovforslaget skal som sagt andenbehandles i Folketinget tirsdag, og hvis alt går efter planen bliver forslaget tredjebehandlet torsdag. Hvorvidt kommunerne skal acceptere en ny virkelighed for affaldsselskaberne ved vi af gode grunde først den dag. 

Men forslaget får ikke længere opbakning i hele Folketinget. De Konservative forventer at stemme imod lovforslaget, skriver Cleantechwatch. Det samme vil Alternativet, ifølge Ritzau. Derudover har De Radikales leder, Martin Lidegaard, i maj måned stillet spørgsmål til klimaminister Lars Aagaard (M) angående forliget.

Begge partier var en del af det oprindelige forlig og lovforslag i 2020. Ligeledes har Enhedslisten forladt forliget. Moderaterne har dog tilsluttet sig aftalen.

ritzau / lal