
Der har været stor interesse for et udbud om etablering og drift af i alt 84 lynladepunkter i fire ladeparker langs motorvejsnettet på Fyn og Sjælland, som Vejdirektoratet netop har afsluttet.
Der har således været 7-8 bydere på hver af de udbudte ladeparker, der bliver etableret med midler fra Infrastrukturplan 2035.
Den største vinder af udbuddet er Clever A/S skal stå for etablering og drift af i alt 60 ladepunkter på rastepladserne ved Lillebælt Syd og Lillebælt Nord på Fyn. Circle K Danmark A/S skal etablere og drive i alt 24 ladepunkter på rastepladserne ved Tappernøje på Sjælland, oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.
- De fleste oplader deres elbiler derhjemme. Men på de lange ture er der behov for at kunne lade på vejen. Derfor glæder det mig, at vores ladeinfrastruktur nu udbygges yderligere. God ladeinfrastruktur er en vigtig investering i fremtiden, siger transportminister Trine Bramsen.
De fire ladeparker er de første i en lang række ladeparker, der skal medfinansieres af den halve milliard, der blev afsat til ladeinfrastruktur i Infrastrukturplan 2035. I alt skal der etableres over 600 ladepunkter fordelt over hele landet.
Det er Vejdirektoratet, der anlægger ladeparkerne og sørger for de fysiske rammer som for eksempel strømfremføring. Efterfølgende har etablering og drift af ladepunkterne været i udbud, og de private operatører kan nu begynde arbejdet med at opsætte ladestanderne. Ladeparkerne langs motorvejsnettet skal drives på samme måde som tankstationer.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.