Etableringen af Energiø Nordsøen og Energiø Bornholm har endnu lange udsigter. Alligevel er der allerede brugt 1,5 mia. kr. på de to projekter, oplyser klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. Det fremgår af en redegørelse til Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg, skriver Jyllands-Posten.
"Energinet har i perioden fra 2020 til den 1. oktober 2024 afholdt omkostninger til energiøerne og tværgående aktiviteter på i alt 1.494 mio. kr.," lyder det bl.a. i svaret til udvalget fra Lars Aagaard (M).
Energiø Bornholm står til at kunne rumme havvindmøller med en samlet effekt på op til 3,8 GW, men afventer stadig en politisk godkendelse. Derimod er Energiø Nordsøen blevet sat på pause siden sommeren 2023, hvilket kan føre til strandede omkostninger på 537 mio. kr. Foreløbig bliver en del af regningen sendt videre til elkunderne gennem Energinets eltariffer, mens yderligere udgifter på sigt kan finansieres af vinderen af udbuddet om Energiø Bornholm. Energinet forventer i 2025 at bruge 1,6 mia. kr. på projektet til blandt andet søkabler og converter-stationer.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.