Dyr medicin kan vise sig billigere i længden

Nye, dyre præparater er en udgift i milliardklassen for sundhedsvæsnet. Men det kan også betyde, at patienterne vil få det så meget bedre, at der kan være mange penge at spare andre steder på sygehusene og i samfundet, fordi de eksempelvis undgår dyre indlæggelser, og nogle måske kan blive ved med at arbejde. Det skriver Berlingske på baggrund af en ny dansk undersøgelse.

En gruppe forskere har kortlagt de årlige samlede sundhedsudgifter for den enkelte patient, før og efter at der i 2006 blev introduceret en nye type lægemidler til såkaldt målrettet behandling af patienter med nyrekræft, der har spredt sig. Med en pris på cirka 1000 kr. om dagen per patient blev medicinudgiften pludselig firdoblet i forhold til de gamle midler.

Analysen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Urology og viser, at den årlige, samlede sundhedsudgift for den enkelte patient over en toårig periode var uændret. Det viser sig, når man sammenlignede udgifterne til de patienter, der fik den nye, dyre behandling i perioden fra 2006 til 2009, med de patienter, der fik den gamle, billigere behandling i perioden 2002-2005.

Ny medicin kan give afledte besparelser
Undersøgelsen gør dermed op med frygten for, at ny, dyr medicin vil vælte budgetterne i sundhedsvæsnet. For billedet er mere nuanceret end som så, siger læge, ph.d. Anne Vest Sørensen på Herlev Hospital, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

- Konklusionen kan godt være, at de samlede udgifter til den enkelte patient ikke bliver så høje, som man måske kunne forvente, og at behandlingsmønstret forandrer sig, siger hun blandt andet til Berlingske.

I Kræftens Bekæmpelse er man glad for den nye undersøgelse og håber, at den kan være med til at nuancere prioriteringsdebatten. Den har blandt andet sat spørgsmålstegn ved, om der er råd til at købe en række nye, meget dyre kræftlægemidler.

- Man bliver nødt til at se på totalbilledet, og denne undersøgelse viser jo netop, at ny medicin kan give afledte besparelser, både på hospitalerne og andre steder i samfundet, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen til Berlingske.

Ritzau