
KØBENHAVN: Da elløbehjulene blev en del af bybilledet i landets største byer i 2019, blev de hurtigt genstand for meget kritik. Ofte lå løbehjulene og flød på bl.a. fortove og cykelstier og det gav udfordringer for især sværtseende og fysisk handicappede borgere, som skulle manøvrere sig udenom.
Som en løsning på det problem, besluttede Københavns Kommune i 2020 at oprette en forbudszone i indre by og brokvarterene, hvor udlejning og parkering på offentlig vej ikke er tilladt.
Løsningen har betydet, at Teknik- og Miljøforvaltningen i København generelt får meget få klager over udlejningsløbehjul, og at løbehjulene næsten ikke ses i forbudszonen. Derfor besluttede udvalget i mandags at stemme ja til et forslag om at fortsætte ordningen med forbudszonen. Det fremgår af referatet fra udvalgsmødet.
Virksomhederne bag udlejningsløbehjulene kom med et forslag inden udvalgsmødet, som indebar en model med 59 parkeringshubs - områder indenfor forbudszonen, hvor løbehjulene må parkeres. Forslaget udgør et absolut minimumskrav, hvis de skal fortsætte med at udbyde muligheden for udlejningsløbehjul i København, mener virksomhederne.
Men forslaget er ikke blevet imødekommet, fremgår det af referatet. Allerede to udlejningsvirksomheder besluttede i foråret 2023 at opsige deres aftale med Københavns Kommune, og de har ikke haft løbehjul til udlejning i 2023. Siden juni er det derfor kun Voi og Lime, der udlejer elløbehjul i København.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.