
Men en kapcitet på tre GW - nok til at forsyne 3,3 mio. danske husstande - bliver Energiø Bornholm et kæmpe projekt. Faktisk bliver projektet med at forvandle Bornholm til en energiø frem mod 2030 et af Danmarks største infrastrukturprojekter.
Derfor er der også brug for god rådgivning for Energinet, som står for projektet på vegne af den danske stat. Bygherrerådgivningen har derfor netop været i udbud, og her løb D|K2 Bygherrerådgivning, Norconsult og etos med opgaven. Det oplyser D|K2 Bygherrerådgivning i en pressemeddelelse.
Rådgiverteamet skal over de kommende syv år bistå og rådgive Energinet i forbindelse med projekteringen og udbud samt i udførelsesfasen af de store og omfattende landanlæg, højspændingsstationer og transmissionskabler på Bornholm og Sjælland.
- Vi er stolte over, at vi er blevet valgt til denne opgave, og vi ser frem til et spændende samarbejde med Energinet og de øvrige aktører på projektet. I D|K2 Bygherrerådgivning har vi stor erfaring med lignende projekter, og vi ser det derfor, som et kvalitetsstempel af vores erfaringer og gode samarbejde med Energinet fra tidligere projekter, siger Lars Kodbøl Jørgensen, som er bygherrerådgiver og indehaver af D|K2 Bygherrerådgivning.
Det har været en central del af rådgiverteamets tilbud, at der er etableret en stærk samarbejdsmodel, der sikrer, at Energinet får den helt rigtige rådgiverorganisation og de relevante kompetencer til opgaven.
- Vi kommer til at agere som en samlet enhed i et tæt og tværfagligt samarbejde, hvor alle ressourcer og kompetencer hos de enkelte rådgivere vil blive udnyttet optimalt og mest hensigtsmæssigt i forhold til opgavens behov, siger Lars Kodbøl Jørgensen.
Det er Folketinget, der har besluttet, at Bornholm fra 2030 skal være opsamlingssted for minimum tre GW grøn strøm fra havvindmøller, der stilles op i Østersøen. Strømmen omformes på Bornholm til jævnstrøm, som kan transporteres over lange afstande – i første omgang til Sjælland og Tyskland.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.