dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Boenhed 20 på Sølund skal omdannes fra fem til ni moderne og specialindrettede boliger fordelt på ca. 1.360 m² ny- og ombygning.
Bonnerup Claus/Ritzau Scanpix

Entreprenør fundet til udvidelse af Sølund

Egil Rasmussen A/S skal stå i spidsen for ombygningen af Boenhed 20 i Landsbyen Sølund, der får fire ekstra boliger og forbedrede rammer til mennesker med funktionsnedsættelser.  
2. JUN 2025 12.57

Skanderborg Kommune har valgt totalentreprenøren til den omfattende om- og tilbygning af Boenhed 20 i Landsbyen Sølund. Valget er faldet på Egil Rasmussen A/S, der sammen med Ginnerup Arkitekter og Sweco Ingeniører skal gennemføre projektet, som ventes igangsat i slutningen af 2025. Det skriver Skanderborg Kommune.

Med totalentreprenøren på plads kan arbejdet begynde med at omdanne den nuværende boenhed fra fem til ni specialindrettede boliger. Projektet omfatter ca. 1.360 m² ny- og ombygning og skal sikre bedre og mere tidssvarende forhold for beboerne.

Byrådet har vurderet teamet ud fra kvalitet, pris, bæredygtighed og organisering. Projektet er finansieret af en statslig lånepulje på 52,5 mio. kr., hvoraf mindst 25 pct. af boligerne skal stilles til rådighed for andre kommuner.

- Ombygningen af Boenhed 20 er et vigtigt skridt i Skanderborg Kommunes fortsatte ambition om at være en førende aktør inden for specialiserede sociale tilbud. Det nye byggeri vil skabe trygge, funktionelle og moderne rammer for beboerne og deres hverdag – og sikre, at Landsbyen Sølund fortsat kan være et fyrtårn inden for specialpædagogik, siger Jens Szabo (V), der er formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Før selve byggeriet begynder, gennemføres en projekteringsfase med inddragelse af Handicap- og Psykiatrirådet og Foreningen God Adgang. Projektet forventes færdigt til indflytning i slutningen af 2026.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/entreprenoer-fundet-til-udvidelse-af-soelund

GDPR