Tre konsortier har budt ind på at lave det udstyr og de styre- overvågnings- og kontrolsystemer, der skal installeres til brug for drift og vedligeholdelse af den kommende Femerntunnel. Det oplyser Sund&Bælt i en pressemeddelelse.
Kort sagt indeholder kontrakten, som er en af de største udover hovedkontrakterne, populært sagt alt den tekniske indmad i tunnelen, som skal sikre en stabil tunneldrift fra åbningen i 2029.
- Vi har nu modtaget tre forhandlingstilbud på den næste store milepæl på byggeriet af Femern-forbindelsen, nemlig opgaven med at udstyre tunnelen med avanceret udstyr og teknologi. Vi vil nu nærlæse de omfattende tilbud, og bl.a. vurdere på, hvordan budgiverne har arbejdet med at finde klimavenlige løsninger, siger Jens Ole Kaslund, der er teknisk direktør i Femern A/S.
Den udbudte kontrakt har en værdi på 5,5 mia. kr., og Femern A/S vil nu gå i gang med at vurdere de indkomne tilbud. På baggrund af den indledende gennemgang vil Femern A/S medio december 2021 oplyse nærmere om udbudsprocessens videre forløb. Det er planen at tildele kontrakten i løbet af 2022.
De bydende konsortier består udelukkende af udenlandske virksomheder. De bydende er BraVeCo, som er et samarbejde med Bravida AB, VINCI Energies International & Systems og Eitech Electro AB, Femern Technical Contractors bestående af PORR Bau GmbH og PKE Verkehrstechnik GmbH samt SICE-Cobra oprettet af Sociedad Ibérica de Construcciones Eléctricas, S.A., SICE Technología y Sistemas, S.A.Cobra Instalaciones y Servicios, S.A. og Moncobra, S.A.
Som ved de øvrige store kontrakter er det forventningen, at der vil blive brug for et større antal underleverandører til konsortierne. Desuden er det et krav, at entreprenørerne ansætter lærlinge, oplyser Sund&Bælt
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.