
DSB har fået politisk tilladelse til at gå videre med et udbud om næste generation af S-toge. Således har forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 godkendt udbuddet omhandlede en nye generation af S-toge. Det oplyser det statsejede selskabet i en pressemeddelelse.
Når næste generation S-tog kommer på skinnerne i årene 2029-2037 vil de være fuldautomatiske, som det kendes fra den københavnske metro. S-togskunderne kan også se frem til metrolignende drift med flere tog i timen end i dag.
De nye S-tog erstatter de nuværende, der er leveret fra 1995 til 2006. S-togene gennemgår i øjeblikket en levetidsforlængende opgradering, så de kan bruges, indtil de nye bliver leveret.
Prognoser viser, at der vil komme mere trængsel i hovedstadsområdet i de kommende år. Flere S-tog i timen, S-tog hele vejen til Roskilde og bedre samspil med andre transportformer såsom cykel, bil og bus skal være med til at få flere danskere over i den kollektive trafik.
- Den nuværende S-bane har nået sin maksimumskapacitet i myldretiden, og vores nuværende generation af S-tog skal udskiftes indenfor 15 år. Vi er glade for, at vi har fået grønt lys politisk til udbuddet. Med udbuddet er der for alvor sat gang i fremtidens S-bane, siger direktør for DSB Strategi & Togmateriel Jürgen Müller.
Kontrakt til 20 mia. kr.
Ifølge Ingeniøren er der tale om et udbud af 226 nye S-tog. Kontraktrammen for de nye tog der både indebærer levering og vedligeholdelse i en 30-årig periode, lyder på cirka 20 mia.
DSB forventer, at kunne melde ud, hvem der skal levere og vedligeholde de nye S-togsæt i foråret 2025.
Ifølge DSB vil fuldautomatiske S-tog desuden vil kræve en stor opgradering af infrastrukturen på S-banen. DSB fortsætter arbejdet med at planlægge et udbud af de understøttende systemer til brug for automatiseringen med henblik på politisk godkendelse i efteråret 2023.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.