Illustration af nye boliger til værnepligtige.
Forsvarsministeriet

Forsvaret indgår OPP-kontrakt om nye indkvarteringsbygninger

Byggeriet på kaserner i hele landet kan gå i gang efter aftale med PensionDanmark, selv om dele af projektet bliver forsinket.
23. JAN 2026 12.25

Forsvarskommandoen har indgået en OPP-kontrakt med PensionDanmark om opførelse af nye indkvarteringsbygninger på danske kaserner. Aftalen skal sikre kapacitet til flere værnepligtige og længere værnepligt som følge af forsvarsforliget for 2024–2033.  Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Med underskriften af aftalen kan byggeriet gå i gang. Opstarten af visse dele af projekterne dog bliver forsinket med mellem 1 og 6 måneder. Forsinkelserne skyldes blandt andet, at en nødvendig bekendtgørelse først ventes udstedt i starten af 2. kvartal 2026. Det samlede byggeri forventes dog fortsat færdigt til tiden, ultimo 2028, og behovet i mellemtiden håndteres med eksisterende og midlertidige indkvarteringsløsninger.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen peger på, at aftalen er et vigtigt skridt i forhold til de ændrede rammer for værnepligten.

- Med styrkelsen af værnepligten er der behov for flere og bedre indkvarteringsfaciliteter. Derfor er jeg glad for, at OPP-kontrakten nu er underskrevet, og at vi er et skridt nærmere opførelsen af nye og tidssvarende bygninger på en række af landets kaserner, siger miniseren.

De nye bygninger skal opføres blandt andet på kaserner i Frederikshavn, Aalborg, Skive, Karup, Holstebro, Varde, Oksbøl, Slagelse og Korsør. PensionDanmark ventes at levere de sidste indkvarteringsbygninger i 2028. Kontraktsummen for projektering, etablering og drift udgør omkring 2,6 mia. kr.

amp

 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/forsvaret-indgaar-opp-kontrakt-om-nye-indkvarteringsbygninger

GDPR