dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Fredensborg finder entreprenør til kommunens hidtil største byggeprojekt
Til venstre ses en illustration af den nye skole i Nivå – som kommer til at ligge tæt på biblioteket og den nye SFO.
Foto: Fredensborg Kommune

Fredensborg finder entreprenør til kommunens hidtil største byggeprojekt

Hansson & Knudsen A/S skal opføre "Generationernes Hus", som er det hidtil største byggeprojekt for Fredensborg Kommune.
8. JUL 2024 13.01

FREDENSBORG: En ny skole med plads til 1.000 elever fordelt på fire spor og SFO, en ny idrætshal og en udvidelse og renovering af det nuværende bibliotek, det er projektet, som udgør "Generationernes Hus", som skal opføres i Nivå. Projektet bliver det hidtil største byggeprojekt for Fredensborg Kommune, og nu har kommunen fundet entreprenøren, som skal stå for projektet. 

Valget er faldet på Hansson & Knudsen A/S, som har hovedkontor i Odense og er en del af Per Aarsleff-koncernen. Det oplyser kommunen i en meddelelse.

- Denne dag har vi alle – og især Nivås borgere – ventet meget længe på. Men nu har vi endeligt alt det formelle på plads, og snart skyder de nye flotte bygninger op – og dermed også en helt central og afgørende del af Fremtidens Nivå Bymidte, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen. 

Projektet skal stå klart i sommeren 2027 og bliver opført efter DGNB Guld standarden for bæredygtigt byggeri. Bæredygtigheden i byggeriet er noget som borgmesteren fremhæver.

- Og så vil jeg også fremhæve, at byggeriet opføres efter DGNB Guld standarden for bæredygtigt byggeri – ligesom vi allerede genbruger mest muligt fra den nu nedrevne skole. Det gælder både inventar og materialer, siger borgmesteren. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.